Venstrefløjen prøver desperat at gøre 'ulighed' til et centralt emne i valgkampen.

Og store dele af pressen kaster sig over emnet og fylder villigt nyhedsfladen ud med historier om løbske direktørlønninger og CEO’s for store virksomheder, der går offentlig bodsgang og beretter om, hvor glade de er for at betale skat.

Årsagen til, at ulighedsspørgsmålet tilsyneladende har så stor politisk gennemslagskraft, er givetvis, at store dele af befolkningen ganske enkelt voldsomt undervurderer deres egen indkomst.

Hvis man skal gætte, om en given person tjener mere eller mindre end den fattigste halvdel af befolkningen, så kan det relativt let gøres ud fra følgende fire kriterier.

For det første alder. Er du i den erhvervsaktive alder, så er det oplagt, at du tjener mere end studerende og pensionister, og hvis du har nogle års erhvervserfaring, vil din indkomst typisk være højere endnu. I Danmark topper indkomsterne for lønmodtagere omkring de 45-50 år. Så hvis du er i den aldersgruppe, er det ret sandsynligt, at du er i den øverste halvdel af indkomstfordelingen.

For det andet uddannelse. Har du en mellemlang eller lang uddannelse - f.eks. sygeplejeske -  så vil du typisk også være i den øverste halvdel af indkomstfordelingen.

For det tredje arbejdstid. Arbejder du fuldtid (37 timer eller mere om ugen), så er du også alt andet lige på vej op i den øverste halvdel af indkomstfordelingen.

For det fjerde hvor du bor. Bor du i en storby - og særligt Storkøbenhavn - så er din løn med stor sandsynlighed højere, end hvis du var bosat i provinsen og havde præcis det samme job.

Hvis du opfylder 3-4 af disse kriterier, så er du med ret stor sandsynlighed blandt den halvdel af befolkningen, der tjener mest.

Og så vi glemmer vi i øvrigt ofte, at vi alle på et eller andet tidspunkt i vores liv har været 'fattige'. Bankdirektøren med milliongagen har på et tidspunkt været en 'fattig studerende' på SU, og opgjort efter månedlig indkomst rasler bankdirektøren igen nedad i indkomstfordelingen, når pensionsalderen rammer.

Alene af den grund er det i virkeligheden ikke særligt sigende at se på indkomstfordelingen på et givent tidspunkt, da mange af de, der i dag er 'fattige' (f.eks. studerende), inden for en relativ kort årrække vil være at finde blandt de rigeste 50 pct. af befolkningen.

Når vi hører politikerne tale om 'ulighed', er det bare ikke det, vi hører. Vi hører derimod, at vi på en eller anden måde er blevet snydt. At nogen har fået noget, de ikke fortjener, og at vi ikke har fået noget. Sandheden er imidlertid, at hvis du er en 42-årig sygeplejerske i Storkøbenhavn, der arbejder fuldtid, ja, så er du ikke 'fattig' - du er snarere at finde i den øverste halvdel af indkomstfordelingen.

Med andre ord - du er relativt rigere, end du selv går og tror.

En af årsagerne til, at vi tror, at vi er 'bagud' i forhold til andres indkomster, kan være, at vi som udgangspunkt kun kan observere vore naboers og venners forbrugsvalg. Vi ved derimod ofte intet om, hvad de egentlig tjener.

Når vi ser vennernes feriebilleder på Facebook, så ser vi kun det. Vi ser ikke de fravalg og prioriteringer, vennerne har foretaget. Vi ser kun billederne fra det dyre hotel eller den fine restaurant og f.eks. ikke den lille bil, som de normalt kører rundt i. Tilmed kan vi ikke se, om ferien er finansieret af opsparing eller af et lån.

Individuelle forbrugsvalg siger altså ikke nødvendigvis ret meget om nogens samlede indkomst. Vi træffer alle forskellige forbrugsvalg, men når vi observerer andre, så har vi en tendens til at tro, at hvis de er på en dyr ferie eller har en dyrere bil end vores egen, så må de have en højere indkomst end os. Det er dog på ingen måde sikkert.

Endelig er det værd at bemærke, at mange har uendeligt svært ved at vurdere deres egen indkomst.

Hvor mange glemmer f.eks. at medregne arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag til deres indkomst? Og hvad med betalte (frokost)pauser?

Så inden du hopper med på lighedshysteriet, så skal du måske lige sikre dig, at du ikke er en af dem, der faktisk er blandt de 50 pct. rigeste i landet.

PS: Hvis du skriver 'selvstændig' på visitkortet, så har du med ganske stor sandsynlighed en månedlig indkomst, der er lavere end en sygeplejerskes