Så er valgkampen skudt i gang, og ikke overraskende minder det allerede mere om et dårligt realityshow på Kanal 5 end en festdag for det danske demokrati.

Lars Christensen er chefredaktør på Euroinvestor. Læs alt om aktiemarkedet HER.

Hvis vi prøver at se igennem klovnerierne, så kan man sige, at danskerne bliver præsenteret for valget mellem to fløje, der begge serverer hver sin version af en dommedagsprofeti.

Den blå version handler om, at landet bliver overrendt af kriminelle flygtninge og indvandrere, der stjæler vores 'velfærd', mens den røde version handler om en nært forestående klimakatastrofe: Polerne smelter, og Danmark forsvinder.

Chefredaktør for Euroinvestor Lars Christensen.
Chefredaktør for Euroinvestor Lars Christensen.
Vis mere

Til gengæld er både de røde og de blå rørende enige om, at der skal bruges flere penge på 'velfærd' – det er det, politikere i årtier har kaldt de offentlige udgifter – og de er lige så rørende enige om, at vi de facto skal nedsætte pensionsalderen til trods for, at danskerne lever længere og længere.

Hvad der til gengæld er totalt fraværende i valgkampen, er visioner og idéer om, hvordan vi kan forbedre den økonomiske vækst, der har været umanerligt svag, siden krisen ramte i 2008-09.

Hvad der er lige så fraværende, er konkrete forslag til at gøre noget ved de oprigtige problemstillinger, der er i forhold til flygtninge og indvandrere, og til konkret at adressere klimaforandringerne.

Og vi ved allesammen godt, at politikerne blot gør det, de er bedst til – nemlig at tale til vores følelser. Og det er hele problemet ved valgkampen. Det bliver følelserne og især frygten snarere end fornuften, der kommer til at råde, når krydset skal sættes grundlovsdag.

Du er mere fornuftig, når du køber bil, end når du stemmer.

I Danmark bryster vi os af den høje valgdeltagelse, men vi bør samtidig spørge os selv om kvaliteten og betydningen af vores valgdeltagelse. Hvor mange af de danskere, der stemmer, kan reelt sige ret meget om, hvad de enkelte partiers politik går ud på?

Hvor mange har reelt sat sig ind i de enkelte partiers politik? Hvor mange af de danskere, der lader sig overbevise af Socialdemokratiets pensionsløfter, ved reelt, hvor dyrt det ville blive for skatteborgerne, hvis løfterne rent faktisk blev gennemført?

Sandheden er, at når vi går ind i stemmeboksen, så er vi i høj grad ignorante om disse spørgsmål. Og det er værre endnu. Vi er ignorante med vilje, for langt de fleste af os har hverken tid eller lyst til at undersøge disse politiske spørgsmål til bunds.

Sandheden er imidlertid, at sandsynligheden for at blive kørt ned på vej til valglokalet er større end sandsynligheden for, at vores stemme rent faktisk rykker noget ved valgresultatet.

Så nok stemmer de fleste danskere, men de bruger ikke meget tid på at overveje deres valg. Hvis de skulle købe en bil eller et hus, så ville de bruge lang tid på at sætte sig ind i konsekvenserne af det ene eller andet forbrugsvalg, men når vi stemmer, så lader vi i høj grad følelserne råde.

Og det ved politikerne. De ved, de skal tale til urmennesket snarere end fornuftsmennesket. Dette urmenneske har fire fordomme.

Jobfrygt: For det første frygter urmennesket alt, der kan true dets job. Urmennesket ser ikke teknologiske fremskridt som noget positivt, men som noget, der stjæler job.

Fremmedfrygt: For det andet frygter urmennesket alt, der er fremmed. Fremmede er fremmede stammer, der kommer og plyndrer og hærger. Ikke medmennesker med idéer, man kan lære af og handle med.

Fremtidsfrygt: For det tredje frygter urmennesket fremtiden. Forandringer er dårlige, og 'verden går under i morgen'-logikken råder.

Markedsfrygt: For det fjerde frygter urmennesket markedsmekanismen. Urmennesket ser verden som en kamp, hvor den enes gevinst er et tab for en anden og ikke som en verden, hvor handel med hinanden gør os alle mere velstående.

ALLE temaerne i valgkampen er variationer af disse fire former for frygt, og du, kære vælger, falder for det, og politikerne ved det, og du ved det. Men spørgsmålet er, om du vil lade dem slippe af sted med det?

Intet tyder på, at det bliver anderledes, men det ville da være en ægte og stor sejr for demokratiet, hvis vi for en gangs skyld droppede frygten og ikke lod os overtale af dommedagsprofetierne, men i stedet lod fornuften råde, når vi sætter krydset.