Du er velkommen til at sende et indlæg til B.T. - Skriv til: btdebat@bt.dk

Siden vi for 11 år siden for første gang fik smartphones i hånden, er udviklingen gået så stærkt, at det er de færreste, der i dag kan forestille sig et liv uden den trofaste digitale følgesvend indenfor rækkevidde. Men er brugen af smartphones efterhånden blevet for meget?

Ifølge undersøgelser bruger vi den mellem 150-200 gange dagligt, hvor vi klikker, trykker og swiper mellem 3-5.000 gange - om dagen. Den finder af sig selv vej op i vores hænder, hver evig eneste gang vi har en ledig stund. I bussen, i køen, på toilettet, ja selv når vi holder for rødt, griber vi ud efter den for at se, om der er sket noget nyt siden sidste lyskryds.

Men der er meget, der tyder på, at de sidste 10 års ophold i dette digitale eventyrland har gjort, at brugen af smartphones ikke længere udspringer af bevidste ønsker, men simpelthen er blevet til en ubevidst og impulsdrevet adfærd, hvor vi bruger telefonen så meget, ganske enkelt fordi vi efterhånden ikke kan lade være.

»Men herregud, det er jo bare små overspringshandlinger i hverdagen, så hvorfor tage sådan på vej,« kunne man meget relevant vælge at spørge. Men det lader ikke til at være tilfældet længere.

En nylig Epinion-undersøgelse, lavet for pensionsselskabet PFA, viser således, at smartphonebrugen måske er ved at udvikle sig til at blive en livsfarlig vane, fordi den måske kan kædes sammen med stress og mental usundhed.

I undersøgelsen har man spurgt over 2.000 danskere om deres mobilvaner, og om de føler sig stressede på grund af deres smartphone. 36 procent af de 25-40-årige angiver, at de dagligt bruger mere end tre timer på deres smartphone, samtidig med at hele 43 procent føler sig stressede på grund af deres mobilbrug. For hele undersøgelsen er det knap hver fjerde, der bruger mere end tre timer dagligt på deres telefon og knap hver fjerde (23 procent), der føler sig stressede.

Disse tal kan i virkeligheden vise sig at være højere endnu, fordi man fra udenlandske undersøgelser ved, at mennesker har tendens til at underrapportere deres ubevidste, impulsive laster med helt op til 100 procent, samtidig med at man overvurderer sin egen kontrol.

I min optik bør undersøgelser som denne give os alle anledning til at stoppe op og begynde at overveje, hvad vi egentlig bruger vores tid og mentale ressourcer på. De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen om danskernes sundhed viste, at der efterhånden er over en million danskere, der går rundt med forhøjet stressniveau, 623.000 danskere har direkte dårlig mental sundhed. Og en nylig undersøgelse fra Cowi viste, at der dagligt er 17.000 danskere, der melder sig syge med stress.

Imran Rashid, speciallæge i almen medicin Vis mere

Men kan det virkelig være rigtigt, at vi danskere - som på papiret lever i et af verdens lykkeligste lande - er ved at udvikle os til en nation af småstressede mennesker, som får sværere og sværere ved at koncentrere os, holde fokus og være tilstede der, hvor vi er? Er det i virkeligheden denne kunstige forbundethed, som vi alle efterhånden er ved at fare vild i? For mig som læge er det tydeligt, at der efterhånden er et stort behov for hjælp. Der er nemlig ikke meget, der tyder på, at vi selv vil kunne stoppe op.

Der begynder dog at være tegn på forandring. Og højest overraskende kommer den fra tech-giganterne selv - formentlig godt hjulpet på vej af et pres fra deres investorer. Således har både Google og Apple i deres seneste produktlanceringer præsenteret nogle værktøjer, der skal hjælpe mennesker med at få et bedre overblik over deres forbrug af digitale medier samt mulighed for at sætte forbrugsgrænser på.

Herhjemme har jeg også selv netop indgået et strategisk samarbejde med pensionsselskabet PFA, for at vi bedre kan forstå sammenhængene mellem digitale vaner og stress, så vi kan afhjælpe det, der efterhånden er blevet en folkesygdom. Samtidig vil vi i samarbejdet også arbejde på at udvikle mere effektive redskaber, der forhåbentlig kan hjælpe os alle sammen med at få nogle sundere digitale vaner.

Indtil vi finder nogle løsninger, der virker, kan du stille dig selv et simpelt spørgsmål: Bruger du din telefon – eller er det efterhånden den, der bruger dig?