Det er de allerfærreste, der virkelig vedstår sig at elske sladder. Og det er endnu færre, der vedstår at sladre selv.
Opfattelsen er jo typisk, at man er et lidt mindre menneske, når man gør sig i den slags. Man er et fladere menneske, et mere enfoldigt menneske, når man læser tabloidaviser og ugeblade og gider følge med i, hvem der er blevet gift, skilt, er gået konkurs eller har gjort sig uvenner med hele kvarteret i det pæne Hellerup. Og helt skrækkeligt er det, hvis man ovenikøbet ser reality-tv. Føj for den lede!
Ikke desto mindre ser vi nu en række af landets fineste forsøge sig udi underholdningens verden – og det er sateme ikke kønt! Som en fordrukken elefant ser vi det ene hæderkronede forlag efter det andet vælte sig i lortesager i jagten på det, der ligner hurtige og lettilgængelige penge. Virkeligheden er, at sladder ikke er nemt! Det ser vi nu.
Jeanette Ottesens bog, 'Fri', er bare et fremragende eksempel på, hvordan amatører bevæger sig i en verden, der kræver professionalisme. Ja, beklager min højstemthed, men tro det eller ej, man kan faktisk ikke bare sidde og fyre hvad som helst af i underholdningens, skandalernes eller opmærksomhedens navn.
For selv om kategorien 'bare' er 'sladder' eller god, gammel basker, så er der faktisk nogle helt klare regler for, hvordan man behandler den slags, og det er præcis, som hvis man skrev om politik, erhverv eller økonomi.
Der gælder fuldstændig de samme etiske regler for historier om Lebbe Lone, som hvis du dækker finanslovsforhandlinger eller covid-19-forskning – og det lader flere til at glemme, om de laver hjemmestrikket podcast eller pæne hardbacks med guldtryk. Jagten på lyttere og omtale lader til at have udvisket enhver fornuft i de ellers så fornuftige.
Og med den amatørisme fik Gyldendal hevet Lotte Friis ind i det, man havde udtænkt som årets basker og udbasuneret en række dybt personlige aspekter af hendes liv og hendes historie.
Man fremlagde nye oplysninger om Lotte Friis og voldsomme påstande om hendes person og skrev detaljeret om hendes gang og ageren i svømmehallen og svømmehallen. Og hun blev ikke hørt. Præcis som Politikens Forlag heller ikke fik hørt offeret for Linse Kesslers knivstik.
Mon ikke både Linse og Jeanette også helst havde været den storm foruden? Men historien var vel for god – og indsigten i helt almindelig presseskik for lille. En skik, som forlæggere måske godt kunne tænke lidt over.
Især når man nu har gjort en dyd af at være lidt finere, lidt pænere end alle os andre, og har turneret med selvforståelsen af at være det litterære fyrtårn og lidt bedre end 'det'.
METTE FREDERIKSEN
Kært barn har mange navne, men jeg er altså nået til det punkt, hvor jeg ikke kan se noget som helst kært over hverken Mink-Mette, Slette-Mette eller den kultur, hun råder over.
Det så allerede besynderligt ud, da hun som både justitsminister og beskæftigelsesminister trak kedelige personalesager efter sig, der resulterede i stormøder om Frederiksens brutale adfærd over for embedsværket og andre lavere rangerede. Man fornemmede en vis egenrådighed.
Så kom Grønnegaard-rapporten, der skulle kortlægge nedlukningen af Danmark sidste forår. Mail-korrespondancer, mødereferater og notater blev endevendt – men hvor var Mette Frederiksens betroede stabschef, Martin Rossen? Ikke med bare ét ord var han nævnt i den knap 600 sider lange rapport.
Vi var nogen, der fandt det bemærkelsesværdigt, men måske giver det alt sammen mening.
Nu ved vi nemlig, at Mette Frederiksens allernærmeste medarbejdere, departementschef Barbara Bertelsen og særlige rådgiver, Martin Justesen, sletter deres spor. Og man bør spørge sig selv hvorfor?
REMEE
Jeg får altså snart virkelig ondt af den mand. Gentagne gange er Remee blevet snydt af sine ansatte.
En au pair har solgt Mathildes tøj på sociale medier. En tidligere assistent er dømt seks måneders betinget og 100 timers samfundstjeneste for at have stjålet 375.000 kroner, og i denne uge er der faldet dom over tidligere assistent Christian Hoeck, der ironisk nok også var hyret til at få bedre styr på Remees økonomi. Hele 700.000 kroner skal tilbagebetales!
Må jeg venligt anbefale Remee at have en bisidder med, når han fremover skal ansætte folk. Det lader til, at han virkelig har brug for et par kritiske øjne. Jeg stiller mig gerne til rådighed – helt gratis.
STINE BRAMSEN
Okay, livet kan være vildt som popstjerne – men ingen forestiller sig nok, at ens kæreste lever et dobbeltliv med anden dame på sidelinjen.
Det oplevede Stine Bramsen dog, og hendes kæreste må godt nok have været vild med hende, for det var det, der kan beskrives som hendes dobbeltgænger. Alligevel grådigt nok. Og bims.
CHRISTIAN HAUBUF
De har det for vildt i Syddjurs Kommune. Nu er det socialdemokraten Christian Haubuf, der trækker sit kandidatur, da der ligger en alvorlig sag på ham fra tiden som leder i en børnehave.
Haubuf skulle blandt andet have klappet en kvinde bagi, have kaldt hende 'skat' og kørt en finger rundt i udskæringen på hendes bluse. Derudover skulle han ifølge kvinden have sagt, at han altid får lyst til at tage bukserne af, når hun er der.
Ad, Christian!!!
