Så var det anden gang, danskerne fik lejlighed til at følge Danmarks angiveligt dummeste børn.
De tre uskyldsrene lam, der umuligt kan have haft evner til at tænke sig om, da deres mor i løbet af ganske få år forærede dem mere end 50 millioner kroner til fede biler, fine raceheste, afrikanske ejendomme og diamanter.
Denne gang var det mor-Britta, der forklarede syv dommere en dejlig belejlig fortælling om, at ingen af hendes tre voksne børn havde den fjerneste idé om, hvorfra de mange penge kom – udover fra en arv. Fra deres afdøde far. Der arbejdede på et lager.
Jeg er klar over, at ikke alle mennesker er lige godt begavede, men at tre ud af tre voksne børn ikke ved, at en lagermedarbejder på Carlsberg ikke optjener mellem 50 og 120 millioner i pension, det er simpelthen for vild en statistik.
Britta græd sig igennem afhøringen, der centrerede sig om, at hun jo bare var en meget styrende mor, og at hendes kriminelle handlinger aldrig skulle være gået ud over ungerne.
Men kære Britta, det gjorde de heller ikke. De gik ud over en masse handicappede og udsatte borgere, der ikke kunne få den hjælp, de var berettiget til, fordi dine forkælede hestepiger og søn skulle have alt. Og det var jo bare, fordi Brittas familie, da hun var barn, ikke havde råd til heste. Og jo bare, fordi hun og manden som voksne af banken var blevet tvunget til at lave en budgetkonto, da de ofte var i underskud grundet overforbrug.
Jeg er med på, at det er skide ærgerligt, når man som barn ikke kan få alt, hvad man peger på – bare spørg min seksårige datter. Men at Brittas forældre ikke havde råd til at finansiere hendes hestepassion, og at hun grundet stram økonomi skulle have budgetkonto, det får altså ikke aktiveret mine tårekanaler.
Vi havde sgu heller ikke råd til heste, da jeg var barn, og jeg har – som formentlig de fleste fornuftige danskere – også en røvsyg budgetkonto.
Man skulle tro, det her var et absurd afsnit af 'Luksusfælden', hvor vi ser en fuldstændig gennemsnitsfamilie hyle over ikke at være millionærer og derfor stjæler sig til en livsstil, kun en procent af verden har råd til.
Brittas børn har aldrig haft kendskab til hendes økonomiske forhold, messede hun igen og igen. Jeg aner virkelig ikke, hvad man kan bruge Britta Nielsens vidneudsagn til.
Hun er en mor, der vil beskytte sine tre børn, der med åbne øjne har fyret 50 millioner kroner af på ganske få år, så de må trods alt nok have haft en formodning om, at hun kunne skaffe mange penge.
Måske er curlingforældres børn dummere end andres – men fandeme ikke SÅ dumme! Og måske kan man faktisk være – eller spille – dummere end politiet tillader.
Prins Felix
Lige knap to måneder. Det var, hvad lilleprinsen klarede af sin militærtid. Det er faktisk mindre end storebror, Nikolai, og hvem havde troet det? Nok ikke farmand Joachim, men jeg forstår altså godt, at man ikke gider militæret. Og uden apanage skylder han ikke nogen noget som helst – kun sig selv. At leve et godt liv.
Ulf Pilgaard
Jeg får simpelthen aldrig nok af at læse om Ulf. Jo ældre han bliver, jo mere får vi at vide. Først om brækkede ribben og diarré, nu om dating- og sexlivet efter de 80. Gid alle ældre gav zero fucks og delte ud af alt det, der rent faktisk interesserer os andre: ikke ligegyldige roller, men derimod det meste under bæltestedet.
Christian Bitz
Så tabte Bitz også runde tre. Først blev han dømt for kopiering i Sø- og Handelsretten. Siden i landsretten. Og nu afviser Højesteret altså at tage hans sag op.
Både Bitz og F&H har ellers turneret med fortællingen om, at sagen var meget principiel, på trods af at landsretten sagde det modsatte, og nu kan Kasper Würtz efter mere end fire års kamp og økonomisk ruin ånde en slags lettet op. Hans butik er i knæ, men han fik retfærdighed.
Jeg ved ikke, hvad krisekommunikatørerne Ulveman og Børsting nu vil råde Christian Bitz til, men et gratis råd herfra er at smide offerhatten og skrue helt ned for tuderiet. For det er ved grød ikke Bitz, der er staklen her – det er derimod den keramiker, der har fået smadret sit livsværk for en grådig ernæringsekspert og et milliardforetagende med kontakter i Kina.
Må denne sag være et eksempel på, hvordan vi som forbrugere ikke skal falde for glatte ansigter og varm luft, men gå efter originalerne.
Karsten Ree
Karsten skal dø. Det skal alle jo på et eller andet tidspunkt, men Ree mener selv, at det er om ganske få måneder. Karsten har jo kæmpet med kræft ad flere omgange, men 'man skal dø, når man bliver 76 år', sagde han ved premieren på Bond-filmen 'No Time To Die'.
Ja, Karsten Ree har altid været genial udi timing. Jeg håber ved gud, at jeg selv får så afslappet et forhold til døden, når den nærmer sig – og håber ved gud også, at vi får nogle flere år med Karsten på den røde løber og i 'Forsidefruer'. Han har før slået kræftsygdom – så lad helbredet tage ham til den gode side af de 80.
