Fortiden indhenter. Måske enkelte er så heldige, at det først sker efter deres død, men fortiden indhenter altid – og tidspunktet er meget sjældent belejligt.

For ganske få år siden kunne magtmennesker vifte problemer væk med store pengebeløb og direkte eller indirekte trusler, men i dag findes de sociale medier.

Det vil sige, at selvom man tænker, at man kan ignorere et problem væk eller kunne tryne sig til tavshed med klausuler – og hvad der ellers kan ligge i værktøjskassen over 'gå-væk-og-hold-kæft' – så er spillereglerne vendt på hovedet.

Tiderne er skiftet. På godt og ondt.

Op igennem 90erne og 00erne levede en række rådgivere af at fortælle politikerne, at de bare skulle holde mund. Når der var kritik af personlige forhold, kritik af ulden politik eller vedholdende spørgsmål fra journalister om belastende sager, så skulle de bare holde mund, og politikerne gemte sig under »ingen kommentarer«.

Og langt hen ad vejen virkede det, fordi journalisterne gav op eller fandt interesse for en anden sag, og modparten ikke havde andet talerør. Se, det var tider.

I dag har man Facebook, Instagram og ikke mindst Twitter, der aldrig sover, og lige nu ser vi, at uanset hvor mulig eller umulig en sag, du står med, så vinder den, der har taget på offentligheden.

Så selv hvis du har givet en kvinde en ekstremt favorabel fratrædelsesordning mod at lukke munden, så dit eget offentlige ry blev skånet for ridser, kan du altså ikke regne med, at den bliver overholdt. Selvom du tror, at du har trynet en tidligere ven eller nabo, så kommer en dag.

Lige nu ser vi her på avisen en håndtering, der drypper. Dryp, dryp, dryp. Nye sager, nærmest hver dag. Sager, der ikke havde behøvet at dukke op, hvis de ansvarlige – her på avisen (ind til i fredags, red.) Michael Dyrby – havde haft en fornuftig strategi udformet af folk, der har forstået, hvad det er for et tog, der kører, og med hvilken hastighed.

Vi så det med Morten Østergaard, der først og i ugevis legede, at han som leder havde håndteret Lotte Roed-sagen med krænkeren, men blev presset, da flere andre sager dukkede op. Det gjorde de, fordi han ikke fortalte sandheden, og fordi han ikke tog ansvar.

Spillereglerne er ændret, men de er faktisk ret simple.

Så lad mig give en række meget enkle råd til topledere rundt om i Danmark, politikere som mediechefer, og boomer-rådgivere kan også kigge med over skulderen, når de igen og igen forestiller sig, at de kan tie noget som helst ihjel:

  • Gå ud og sig undskyld
  • Læg dig fladt ned.
  • Tag hele bunken på én gang.
  • Lad være med at relativisere problemerne.

Gør det igen – hvis det kræves af dig igen. Også selv om du selv synes, du allerede har sagt undskyld.


Lars Høgh, da han kort før sin død udgav bogen 'Der er antal på alt'.
Lars Høgh, da han kort før sin død udgav bogen 'Der er antal på alt'. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

LARS HØGH

En kæmpe er død. Uden selv at have været stor fodboldfan eller nogensinde have haft et særligt forhold til Odense, så var Lars Høgh noget særligt, selv for os på sidelinjen.

En hjertelig spiller med tid til fans, tid til børnene på stadion og enorm kærlighed for sin familie. De, der var tætte på Høgh, er heldige.

Statsminister Mette Frederiksen (i midten).
Statsminister Mette Frederiksen (i midten). Foto: Linda Kastrup
Vis mere

METTE FREDERIKSEN


Så blev det statsministerens tur til at blive afhørt af Minkkommissionen. Vi er mange, der har ventet på dagen for at forstå, hvorfor hun ikke læste de bilag igennem, som forklarede, at der ikke var lovhjemmel til at slå mink ihjel uden for sikkerhedszonerne.

Forstå, hvorfor alting skulle gå SÅ utroligt stærkt, når man stod med en af danmarkhistoriens største beslutninger, og så ville vi da også gerne vide, hvorfor man ikke stoppede minkdrabene øjeblikkeligt, da man fandt ud af, at der ikke var lovhjemmel.

Personligt forstår jeg hverken hastigheden, som virker decideret hysterisk, ej heller kommunikationen, der virker nærmest kolerisk.

Men uanset hvad, så formoder jeg, at man ikke kan holdes ansvarsfri – at man stadig skal følge loven – selvom man ikke lige kendte den. Det ville jo se underligt ud, hvis en vanvidsbilist ikke fik taget bilen, bare fordi han ikke havde hørt om reglerne for vanvidsbilisme.

Sangskriver og natklubejer Remee Jackmann.
Sangskriver og natklubejer Remee Jackmann. Foto: Tobias Kobborg
Vis mere

REMEE


Jeg ved godt, at han nok er mere natklubejer end musiker, og jeg skal være den første til at forstå skuffelsen i endnu en nedlukning af nattelivet, når smitte ikke nødvendigvis betyder livsfarlig sygdom.

Og jeg er også helt på det hold, der er stiktosset og pisse irriteret over, at man igennem de sidste to år ikke har oprustet på hospitalerne, så man ikke behøver at panikke over 400 indlagte. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at så få indlagte skal smadre folks økonomi, når vi nu har kendt til virus så længe!

Men fuck, hvor er det dumt at sende en partybesked ud til medlemmer af natklubben om at komme og feste igennem natten før nedlukning.
Det kalder på en dumflad.

Skuespilleren Robert Hansen.
Skuespilleren Robert Hansen. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

ROBERT HANSEN


Den tidligere folkekære skuespiller er ved at være færdig med sit afvænningsprogram. De seneste måneder har han boet på Ringgaarden på Fyn og arbejdet med sig selv og sit ukontrollerede narkomisbrug.

Nu er han ved at være hjemme. Og hjemme i sig selv. Lad os håbe det bedste for Robert. Det kræver nosser at erkende – og ikke mindst at dele.