Hun var i ding dong
super duper sing song
fini mini flower power tøj

Året var 1969. Hittet var Ulla Pias, en gammel dansktopsangerinde. Jaja, jeg kan godt mærke indignationen, men jeg HAR fået lov at kalde hende gammel, selvom hun kun lige er fyldt 75.

Engang sagde hun nemlig til mig:

»Når ens garderobe kommer på mode for tredje gang, så ER man gammel.«

Og flower power… ja, det har vist rundet tre gange nu. Jeg selv er vild med 70'er-moden. Så meget, at da jeg forleden dag gik ud ad døren iført kassebukser og noget, der ligner en afghanerpels, hørte min mand sige:

»Hey skat! 70'erne har ringet; de vil gerne have deres tøj tilbage.«

70'erne er seriøst det årti, der klæder mig bedst. Og jeg ved det, fordi jeg for et par år siden fik lov at gå i gemmerne på DR's kostumelager, hvor vi skulle finde fem årtiers look frem. 90'erne var en fæl skuffelse: Plastik, metallic, neon, dårlige pasformer, elendige materialer og ingen som helst rød tråd ud over, at det meste var uklædeligt.

Men 80'erne… de kunne altså også et eller andet. Jeg blev overbevist, da jeg sidste år havde den glæde at medvirke i et programmet 'Kærlig hilsen' på TV 2, hvor min familie og jeg skulle trylles tilbage til år 1983.

I tre hele dage skulle vi leve som dengang. Min store søn blev til sin egen begejstring iført et mintgrønt joggingsæt, og gudhjælpemig om ikke et stort set tilsvarende sæt blev set ved dette års fashionshow i Paris. Så noget siger mig, at 80'erne banker på igen.

De tre dage i '83 var i øvrigt ret fortryllende på en overraskende autentisk måde. Der var ingen mobiltelefoner. Der var til gengæld morgenkaffe og avislæsning til krydderbollerne og kommenosten. Og så var der bipbipspil, eller rettere 'Donkey Kong', og goood tid til det hele. Programmet genudsendes i øvrigt i morgen.

All right, der er mange ting, jeg ikke ønsker at få tilbage fra 80'erne: den kolde krig, de dårlige madvaner og hjemmepermanenten, men ellers kan jeg godt blive en anelse nostalgisk, når jeg lukker øjnene og drømmer mig hen, hvor der ikke var mobiltelefoner og sociale medier.

Mon det kan lade sig gøre at undvære disse remedier i dag? Jeg mener, vi bestemmer jo selv. Jeg kan godt finde pastelfarverne frem, hvis det er det. Men det er bare ikke det samme.

Jeg kan gemme tøjet fra i dag og se, om jeg kan bevare noget fra 2020, når jeg en dag i 2050 længes tilbage, men løbet er nok kørt med hensyn til teknikken.

Jeg tror, pointen må være at nyde det, der er lige nu og her. Mens det endnu er her.