'Sammenhold' og 'samfundssind' er to smukke ord, som blev fremhævet i går ved et historisk pressemøde om coronavirussens indtog i Danmark. Som to lysende stjerner på en grå og mørk himmel.

Og det er vel netop, hvad vi skal fokusere på den næste tid.

For som der blev sagt i går fra Statsministeriet: Nu samles vi om hinanden ved ikke at være sammen med hinanden. Ja, vi er vel alle en smule rystede over gårsdagens alvorlige pressemøde og forsøger nu at tilpasse os konsekvenserne af disse mange nye tiltag. For hvad vil den næste tid ikke bringe for os alle, for familier og erhvervslivet i Danmark?

Regeringen gør det eneste rigtige og udviser kæmpe ansvar, lederskab og fantastisk stort mod. Og Mette Frederiksen påtager sig opgaven som landets leder med stærk autoritet og eminent indlevelse. Der bliver taget svære og usikre beslutninger, og man bliver efterladt med en stille og bange fornemmelse.

For vi har aldrig været i sådan en situation før. I hvert fald ikke i denne situation. Og en slags krigstilstand sænker sig over landet, hvor fjenden ikke denne gang er en stor og magtfuld nation, men derimod en lille usynlig virus.

Herhjemme taler vi meget om, hvordan vi lige skal gribe det hele an. Hvordan kan vi støtte hinanden i forskellige arbejdssituationer, og hvad skal børnene lave, hvad 'må' man lave, osv.? Hvordan passer man bedst på sig selv og andre?

Derfor har vi valgt at kigge på de næste par uger som en slags uventet ferie. Ingen skal op kl. 6.30, ingen sure madpakker, ingen lektier og lige pludselig en masse ny tid, som kan bruges på at være sammen på nye måder.

Måske en hyggelig bagedag med mormor, begynde at ordne lidt i haven, gå nogle lange ture i skoven eller på stranden, hygge i sofaen med slik og film og et par gode spil. Man kunne også begynde at læse alle de bøger, der ligger og støver på natbordet, eller fordybe sig i lige netop det, man aldrig har tid til normalt.

Jeg vil i hvert fald tvinge mine unger til både at spise sunde ting, så vi styrker immunforsvaret, og til at gå nogle dejlige ture i skoven for at se på den spirende skovbund.

For selvom vi alle går lidt i 'overlevelsesmode', bliver det måske også en tid til mere refleksion omkring livet, hvor man lige er, og hvad der er vigtigt fremover. En 'alenetid', som giver plads til at savne sine venner, med mindre udadvendt aktivitet og mere fokus på det nære. Vi bliver tvunget til at stoppe op og har nu muligheden for at mærke efter og vende blikket mere indad.

Ingen druk, ingen smøger og ingen bekymringer om, hvornår ens berusede teenager kommer hjem (hvilket jo nærmest er livstruende i den alder!). 'Simple living' er, hvad der skal til lige nu. Skær fra og ind til benet. Og sug til dig af forårets optimisme.

For selvom det er mørke tider, kan man dufte og mærke foråret, håbet og lyset.