Til din sidste arbejdsdag skal du medbringe et bundt tørt brænde, brandvæske og tændstikker. Efter fyraften kan du gå direkte til forbrændingen, for du er så gammel og nedslidt, at du når ikke at opleve tilværelsen som pensionist.

Helt så galt står det ikke til endnu, men hvert fjerde medlem af 3F har forladt arbejdsmarkedet inden de når pensionsalderen. Det bliver værre endnu, og Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti må i næste valgperiode vise om de er mus eller mænd. De taler nemlig meget om omsorg for nedslidte ældre, men allerede i 2020 vil de stemme for at sætte pensionsalderen yderligere op.

I fremtiden bliver arbejdslivet længere og længere, og Danmark får Europas højeste pensionsalder. Finansministeriet har for ganske nyligt lagt beregninger frem, der viser, at mange flere ikke kan holde til at arbejde så længe. Det er ikke så underligt, for de 17-årige, som starter i f.eks. tømrerlære i dag, skal arbejde til de er 75 år. Det er tossede planer, og helt ude af trit med det virkelige liv.

Efter et langt arbejdsliv frygter mange, at de ikke holder til de sidste år på jobbet. Takken for arbejdsindsatsen er utryghed og ulighed. Årene med slid på kroppen gennem hårdt fysisk arbejde, eller slid på det mentale overskud gennem en stressende hverdag belønnes med, at mange sidder bange tilbage, fanget i en fysisk, økonomisk og arbejdsmæssig musefælde. Tak for indsatsen, du gamle. Og så ellers afgang til et liv som proletar i seniorårene. Det er bare ikke i orden.

Som korkpropper flyder de privilegerede som sædvanlig ovenpå på vandet. Med lange uddannelser kom de sent i job, og de fleste fik et arbejdsliv med høje lønninger, lav arbejdsløshed og en spændende og udviklende arbejdsdag. Folk med høj løn og bløde hænder skal såmænd nok klare sig. Golfbaner, seniorhøjskoler og udlandsrejser venter.

»Til de seniorer, som har, skal gives, og de skal have i overflod,« kunne en let omskrivning af Biblens ord fra Mattæus lyde.

Samme pensionsalder for alle betyder ekstrem ulighed, når folk med meget forskellige liv behandles ens. Denne uretfærdighed får større betydning i takt med, at folkepensionsalderen sættes i vejret. Seniorårene forstærker den ulighed, som allerede findes i arbejdslivet. Har du haft et hårdt arbejdsliv, vil du få nogle barske år som senior.

Et flertal vil sætte pensionsalderen op, men ikke levere bedre muligheder for dem, som er nedslidte, eller tage initiativer til et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Tvært i mod går det den helt forkerte vej med fysisk og psykisk nedslidning, arbejdsulykker og besparelser på Arbejdstilsynet. Der mangler initiativer, som rækker en hjælpende hånd til de lønarbejdere, som er kommet i klemme i døren på vej ud af et brutalt arbejdsliv.

Højere pensionsalder skal finansiere meget af fremtidens politik. Virkeligheden må ikke genere for meget, så regeringens økonomer sidder med skåneærmer, solbriller og skyklapper og beregner snedigt, at de, som har mindst, skal arbejde mere for mindre.

Vi skal have elevatoren på vej mod seniorårene til at stoppe på flere etager. Mange nedslidte borgere leder desperate efter nødudgange til et anstændigt liv, og der bør være flere muligheder for at stige af. Alle har ret til gode år som senior.