Skaden er sket, når det gælder den hollandske virksomhed BIOS og dens tilbud på at køre redningskørsel i Region Syddanmark.

BIOS er gået konkurs. Skatteyderne i Syddanmark har måttet til lommerne i forbindelse med afviklingen af BIOS og overtagelsen af redningskørslen. Og de syge og tilskadekomne, der har måttet vente unødigt på en BIOS-ambulance, kan konstatere, at en del af ventetiden skyldes regulær sabotage.

Det er grove løjer. Foranstaltet af Falck. Det hovedansvarlige kommunikationsbureau Advice. Samt ikke mindst: en gruppe af landspolitikere og regionalpolitikere, der næppe har gjort noget ulovligt, men i kraft af en helt enestående evne til ikke at stille kritiske og selvkritiske spørgsmål alligevel formåede at gøre sig selv til brikker i et spil, der var aldeles ulovligt.

Dette må ikke ske igen. Så spørgsmålet er: Hvordan sikrer vi det?

I dag er det sådan, at man principielt godt kan ende med et erstatningsansvar, hvis man handler på en måde, så man helt bevidst påfører virksomheder og myndigheder tab ved at bryde loven.

Om det vil ske i denne sag, ved vi af gode grunde ikke. Nu skal 'bagmandspolitiet' ind i sagen, ligesom der kommer en civil sag ved Sø- og Handelsretten. Så må vi se, hvad de når frem til.

Men generelt er danske domstole ret tilbageholdende med at afgøre, at der skal falde en erstatning. Så måske ender det med, at Folketinget bliver nødt til at se på reglerne og skærpe dem.

En anden måde at beskytte sig imod gentagelser er en skærpet indsats fra myndighedernes side.

Det var godt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gik ind i sagen. Men her bør man også overveje, om den i fremtiden skal tildeles en mere aktiv rolle. Er kriterierne for, hvornår der skrides ind i sager, hvor der er mistanke om urent trav, de rigtige? Eller bør styrelsen have bemyndigelse til at skride ind på et andet grundlag, end den har i dag?

For at være helt ærlig kunne jeg for eksempel godt tænke mig at vide, hvordan Uber blev ekspederet ud af det danske marked. Skete der også dengang ting, der ikke tåler dagens lys?

Så er der medierne, der klart bør være mere kritiske. Fyens Stiftstidende har været hurtig til at sige, at der ikke var noget i vejen med kvalitetskontrollen af alt det 'snavs' om BIOS, avisen fik serveret. Og vist er det sandt, at man skal lytte til selvros, fordi den kommer fra hjertet.

Men hvad ville en mere uvildig undersøgelse sige? Og hvad kan redaktionerne generelt lære om at omgås de informationer, de modtager?

Endelig er der så de politikere, der har fungeret som nyttige idioter for Falck og Advice.

At være nyttig er der jo ikke noget i vejen med. Hvem drømmer ikke om det? Til gengæld er det knap så heldigt at være idiot.

De anretter ofte store skader der, hvor de færdes. Og forstår kun ganske lidt af, hvordan de selv er indblandet og har et ansvar for alle de ulykker, der sker rundt om dem.

Det er på ingen måde ulovligt at være en nyttig idiot. Men det siger noget om ens dømmekraft, hvis man påtager sig rollen. Og burde derfor svække den generelle tillid i fremtiden.