Populære analyser behøver ikke være korrekte for at være populære. En meget populær analyse af de store partier i Folketinget, der højest er en lille smule rigtig, lyder for eksempel således:

Når partier kommer over en vis størrelse, begynder de at kæmpe om hinandens vælgere. Og fordi de store partier kæmper om de samme vælgere, bliver de ens. Det hele ender med at minde lidt om Kvickly versus Føtex versus Meny: Nogenlunde de samme varer til nogenlunde den samme pris – men indpakket lidt forskelligt.

Jovist. Det lyder lidt rigtigt, når man tænker på udlændingepolitikken eller velfærdspolitikken i helt overordnede træk.

Men det er totalt og aldeles forkert, når det kommer til for eksempel uddannelsespolitikken.

Det hele ender med at minde lidt om Kvickly versus Føtex versus Menu: Nogenlunde de samme varer til nogenlunde den samme pris – men indpakket lidt forskelligt

Når det gælder uddannelsespolitik, har regeringen i denne valgperiode sammen med Dansk Folkeparti stået urokkeligt fast på, at meningen med at gå i folkeskole og gymnasium er, at man skal lære en række konkrete fag grundigt. Og samtidig udvikle sig til et dannet og velorienteret menneske.

Ligesom vi har stået fast på, at frie skoler er noget, vi skal dyrke og være glade for – så længe de ikke er overtaget af islamister og omdannet til anstalter for hjernevask og indoktrinering. For så skal de naturligvis have fjernet deres offentlige tilskud så hurtigt, det overhovedet kan lade gøre rent praktisk.

Det vil Socialdemokratiet i princippet ikke være med til.

Hvis partiet selv kunne bestemme, var kravet til at komme i gymnasiet for eksempel ikke højere end karakteren 2. Det er den laveste beståetkarakter, der findes, og svarer altså til 6 på den gamle skala.

Enhver, der ikke er socialdemokrat, kan sige sig selv, at elever, der har så lave karakterer, vil få umådelig svært ved at følge med i timerne

Enhver, der ikke er socialdemokrat, kan sige sig selv, at elever, der har så lave karakterer – hvad årsagen end måtte være – vil få umådelig svært ved at følge med i timerne. Og i de fleste tilfælde aldrig komme op på et gennemsnit på 6 (på den nye skala), hvilket er lig med Københavns Universitets mindstekrav for, at man i det hele taget kan blive lukket ind.

På samme måde, som akademiske krav og præstationer er en torn i øjet på Socialdemokratiet, er det frie skolevalg også meget problematisk for partiet.

For at løse det problem, at nogle gymnasier får en skolekultur, der er meget præget af de dårlige sider af Mellemøsten (social kontrol; religiøs fanatisme), vil Socialdemokratiet gerne gå så langt som til at afskaffe det frie gymnasievalg og i stedet køre eleverne rundt til gymnasierne i et større område. Indtil det punkt er nået, hvor blandingen af elever med danske og mellemøstlige normer er passende.

Og for at løse det problem – som man mener, det er – at knap 20 procent af en årgang går på en friskole eller privatskole, vil Socialdemokratiet tvinge procenten ned på 10.

Det er en meget underlig, konkurrencefjendsk og halvtotalitær tankegang