Denne slags bøsser er særligt eftertragtede

Under Priden mødte jeg en transkvinde, som jeg faldt i snak med.

Jeg observerede, at der ved siden af os stod to homoseksuelle mænd, som skar ansigter og latterliggjorde måden, som transkvinden så ud på.

Vi overhørte, at den ene mand hviskede til den anden:

»Man kan jo tydeligt se, at det er en mand.«

Vi ignorerede dem og valgte at stille os et andet sted. Transkvinden fortalte mig, at hun flere gange er blevet set ned på af folk fra regnbuemiljøet, fordi hendes kønsudtryk ikke er feminint nok - ifølge normen.

Hun fortalte, at mange ikke ser hende som værende en 'rigtig kvinde' – men et tvetydigt blandingsvæsen, som har en skrue løs.

Mødet med transkvinden fik mig til at overveje, i hvor høj grad diskrimination og social udskamning internt florerer i LGBT+-miljøet.

Hvor meget bedre er vi LGBT+'ere, når det kommer til at være åben og rummelig over for forskellige seksualiteter og kønsudtryk?

Og kunne det tænkes, at flere af os i virkeligheden er medvirkende til at reproducere og dermed opretholde, heteronormativitet og den binære kønsforståelse?

I regnbuemiljøet findes begrebet 'straight-acting', som refererer til en bøsse, hvis kønsudtryk er maskulint i en sådan grad, at man ikke bider mærke i, at han er homoseksuel.

'Straight-acting' bøsser er typisk aldeles eftertragtede sammenlignet med feminine bøsser.

På datingsider for bøsser står der f.eks. på fleres profiltekster, at de ikke er til 'fimsede fyre med løse håndled'. Dette er blot et eksempel på, at der foregår 'fem-shaming' i regnbuemiljøet.

Der findes flere, som ikke lever op til de heteronormative spilleregler for, hvordan mænd bør praktisere 'mand'. Og dette er spilleregler, som til stadighed gør sig gældende i regnbuemiljøet – et miljø, som ellers forsøger at bryde med heteronormative kønsidealer.

Regnbuemiljøet er på flere måder hierarkisk opbygget og kan sammenlignes med en fødekæde, hvor 'de store fisk æder de små': Transkønnede, biseksuelle, interkønnede og feminine bøsser portrætteres ofte som værende 'de små fisk' og er typisk et af de første led i 'regnbue-fødekæden'.

Maskuline bøsser og feminine lesbiske, som passer ind i det heteronormative matrix, betragtes derimod ofte som værende 'de store fisk', og de tilhører typisk et af de sidste led.

Hvorfor æder fiskene hinanden?

For at overleve.

Lad mig tage udgangspunkt i hændelsen med transkvinden og de to homoseksuelle mænd ved Priden: Ved at de to homoseksuelle mænd giver udtryk for, at de tager afstand fra transkvinden, som formentlig ikke formår at opnå samme grad af accept og kulturel genkendelighed, fjernes fokus fra det faktum, at de selv tilhører en udsat minoritetsgruppe.

Samtidig er disse mænd medvirkende til at opretholde en diskurs om, at 'kvinde' og 'femininitet' skal praktiseres på en bestemt måde.

Dette eksempel er blot ét ud af rigtig mange og kan sammenlignes med årsagen til, hvorfor nogle mennesker vælger at agere 'medløbere', når der foregår mobning.

De vælger at tage del i mobningen: Dels med henblik på at blive en del af den dominerende gruppe og dels i håb om ikke at udpeges som det næste mobbeoffer i rækken.

Selvom mange i regnbuemiljøet kæmper for retten til at være, som man ønsker,  bedømmer vi LGBT+’ere ofte hinanden ud fra heteronormative og kønsbinære kriterier.

Det er vigtigt, at vi bliver bedre til at frigøre os fra denne internaliserede måde at tænke køn og seksualitet på.

For hvis minoriteten, som særligt er udsat, ikke engang selv er i stand til at frigøre sig – hvordan skal vi så kunne forvente, at majoriteten kan?