»Har du så tre eller fire? Ja altså, tre eller fire ugers sommerferie?«

Jeg forstod slet ikke dette ellers meget almindelige spørgsmål, da jeg lige var flyttet til Danmark.

Ingen i USA tager fire ugers ferie. De fleste bruger deres årlige to uger drypvis på forlængede weekender omkring helligdagene og holder måske en hel uges ferie i løbet af sommeren.

De syv dyrebare dage bruger familier ofte på at besøge fjerne slægtninge, tage i Disney World eller besøge Branson in Missouri, hjemsted for masser af countrykoncerter. Singler tager ofte på storbyferie med vennerne, løber et maraton eller fyrer den af i Las Vegas.

De eneste rejser, der varer to uger, er bryllupsrejser.

For amerikanere er tre eller fire ugers ferie kun noget, der eksisterer i deres vildeste drømme! Eller noget, man bliver sendt på for at komme sig over et mentalt sammenbrud.

Selvom amerikanere ikke misunder danskere alt ved det danske system (true story, det gør vi altså ikke), så misunder de danskernes lange lovpligtige ferie.

Ironisk nok har amerikanske børn længere sommerferie end deres danske modparter. De har som regel fri fra skole i tre måneder hen over sommeren. Mange undervisere klager da også over, at de svageste elever har det med at glemme, hvordan man læser og regner.

Sommerlejre er ikke bare en Hollywood-fantasi. Enhver familie, der har råd, sender deres børn på ugelange sommerlejre i fjerne skove hen over sommeren.

Traditionelt set var sommerlejren et sted, hvor børnene lærte at lave bål, tog på vandreture, svømmede i søer og måske fik deres første erfaringer med at være sammen med det modsatte (eller samme?) køn.

Nu til dags findes der alle mulige slags sommerlejre lige fra musik-teater-lejre til kulinariske lejre og cirkuslejre. Der findes endda særlige studielejre, hvor pacer-forældre kan sendes deres børn hen for at ødelægge deres sommerferier.

Mens børnene hygger sig ude i skoven, sidder forældrene tilbage på kontoret, og som om det ikke var slemt nok, så kan de ikke engang få fat i den danske afdeling, da de lige er gået på ferie og først kommer tilbage om tre uger. Hva' fanden!?!

Som jeg skriver i min nye bog 'Working with Americans: Tips for Danes', er ferieafvikling én af de ting, der skaber flest konflikter mellem amerikanske og danske kolleger.

I USA kommer kunden altid først. Altid. Også på bekostning af medarbejdernes mentale helbred. Og amerikanske kunder ville hade at høre, at deres personlige kontaktperson er skredet på en tilsyneladende uendelig lang ferie.

Din kollega i USA har allerede prøvet at forklare jeres amerikanske klient, at alle danskere forlader kontoret kl. 16 sharp. Hver dag. Undtagen om fredagen, der stopper arbejdet kl. 15. Nu skal hun også undskylde over for klienten, fordi projektet går i stå i tre uger.

Mange amerikanere tager ikke engang den ferie, de er berettiget til, fordi de gerne vil være tilgængelige for deres kunder 24/7.

Andre er bange for at blive anset for at kunne undværes, hvis de er væk fra kontoret. Så er de måske ikke nok værd til at klare sig igennem næste fyringsrunde.

Når amerikanere så endelig holder ferie, kommer arbejdstelefonen med. De vigtigste opkald og e-mail må jo hellere lige blive besvaret (på bryllupsrejser er det stadig okay at gå offline).

I jeres øjne er det selvfølgelig helt forrykt, og det sørger jeg altid for at fortælle mit publikum, når jeg holder foredrag om dansk arbejdslivskultur. I Danmark er det total no-go at forstyrre chefens ferie, medmindre kontoret står i flammer.

Jeg elsker at arbejde i juli. København bliver så stille. Vejene føles tomme, eftersom alle andre er taget på charterferie eller i sommerhus. Det er den perfekte tid at skue fremad, sætte sig nye mål og få ryddet op på skrivebordet. Men som selvstændig har jeg den hårdeste af alle chefer. Selvom jeg bor i Danmark nu, tager jeg stadig kun to ugers ferie.