Lige så meget som jeg elsker at bo i Danmark, elsker jeg også at vende hjem på ferie til USA, hjem til min gamle hjemby Wauwatosa.

Byen er en forstad til Milwaukee, Wisconsin, og kan karakteriseres som mere behagelig end spændende. Det er herligt at se venner og familie igen og få den amerikanske kultur tilbage i kroppen. Store biler! Familier, der kører til købmanden i kæmpestore Ford-trucks med hjul så store som christianiacykler.

De gigantiske supermarkeder! 10.000 skridt om dagen er intet problem, det er bare en tur forbi grøntafdelingen for at beundre de kunstneriske frugt- og grøntopsætninger arrangeret efter form og farve, ned til de kilometerlange hylder med konserves, over til det bugnende morgenmadssortiment, op igen til etniske specialiteter, ind gennem bistroen til en gang varm suppe eller friskbagt pizza og så til kassen.

Supermarkederne er også et godt sted at møde USA's forskelligartede befolkning, som har rødder i hele verden. På trods af mediernes påstande om det modsatte kommer de fleste af os faktisk godt ud af det med hinanden.

Men det, jeg kulturmæssigt glæder mig allermest til, er entusiasmen, man mødes med overalt. Skåret over én kam er amerikanere udadtil et entusiastisk og frembrusende folkefærd. Hvilken anden kultur ville ellers kunne gøre cheerleading til en konkurrencesport, hva'?

Omvendt er danskere flasket op på mantraet 'stille og rolig', og det med at være voksen handler om at være cool, rolig og sammenfattet. Man fægter ikke rundt med armene, og man taler dæmpet til hinanden – ikke noget med at hæve stemmen, og raserianfald gider man slet ikke at se på.

Et stille, fredsommeligt og ægte smil er det bedste at møde nye forretningspartnere og fremmede med. Ikke i USA.

USA er ét stort udråbstegn!

'Welcome to our store!' er det første, du hører fra specialtrænede velkomstværter i Costco og Walmart. 'Strike!!!' står der på måltavlen på Milwaukees baseball-stadion. 'We are hiring!!!' står der på skiltet ude foran det lokale postkontor. 'Come in for some cheers!' står der på en bodega.

Nogle danskere finder det barnligt, unødvendigt og generelt bare for meget. Jeg arbejdede engang sammen med en dansk marketingmanager, der gennemgik alle sine amerikanske kollegers tekster for at slette samtlige udråbstegn. 'De lyder, som om man råber,' forklarede han.

Men i amerikanernes øjne giver tegnene liv og engagement til teksten. 'De viser, at vi virkelig tror på vores produkt,' forklarede de amerikanske kolleger.

Som jeg skriver i min nyeste bog, Working With Americans: Tips for Danes, kan dette mismatch hurtigt blive et problem, når danskere skal arbejde sammen med amerikanere.

Når danskerne agerer stille og roligt, tyder amerikanerne det ofte, som om de er uimponerede, uinteresserede, eller som om de ligefrem keder sig. I virkeligheden følger I bare janteloven og underdriver jeres produkts egenskaber. Men amerikanerne vil tage jer på ordet og tro, at produktet ikke er noget særligt.

Jeg prøver at lære mine danske klienter vigtigheden af at vise entusiasme hele tiden, når de skal lave forretninger i USA, også selvom de føler, at det overskrider deres grænser at skifte faste udtryk som 'ikke dårligt' og 'meget fint' ud med stærkere udtryk som 'amazing!' og 'awesome!'.

Jeg prøver også at lære dem at skrue ned for sarkasmen, selvom det også er svært, for hvis der er noget, som kendetegner dansk kultur, så er det sarkasme og sort humor.

Men amerikanerne forstår den ikke, og hvis de gør, så risikerer du stadig at blive stemplet som 'en negativ person', og det er det sidste, du har lyst til i USA. En konsekvent positiv attitude er amerikanernes værn mod de daglige udfordringer, man bliver udsat for i en kultur, som er meget mere risikofyldt og meget mindre sikker end den danske.