I aften kommer der en mandlig krammeven og besøger mig i mit atelier.

Måske er min mand hjemme – måske mødes han med en danseveninde på et tangogulv. Når han kører hjemover, efter at have holdt foredrag her til formiddag, vil han mærke efter, hvad hans krop siger.

Ja, jeg tør godt skrive kram og blive krammet. Der vil altid være historier derude, som vi kan vælge at lade os enten skræmme af, forarges over eller blive inspirerede af. Jeg vælger at blive i mig selv og mærke i MIN krop, hvad der er godt, rigtig og sandt for MIG.

Og hvis vi fra barnsben ikke har fået forskruet vores forhold til krop og kærlighed, vil vi have empati for, hvad der også er behageligt og rart for de andre, vi er i kontakt med.

Jeg var barn i 70'erne. Som små smed vi tøjet, når vi var ved stranden, og vores mor lå ofte topløs. Vores far kunne være sammen med os i badekarret, uden at der var nogen, der løftede et bryn.

Da jeg var i skolealderen, pjattede alle pigerne nøgne sammen i de fælles bruserum. Om aftenen fik altid et kram til godnat af en af vores forældre og hyggeslåssede tit inden med vores far. Og så kan jeg kan huske frihedsfølelsen, da vores familie en sommer sejlede ud til en revle sammen med en anden familie - og vi alle bare smed tøjet og hoppede i.

MEN jeg kan huske, at der var noget, der ikke føltes rigtig, når jeg var hjemme hos den nye seje pige i klassen. Hendes forældre gik meget ofte nøgne rundt i stuen og køkkenet, når jeg var på besøg. Vi fik lov til alt, og penge var der masser af.

Vi havde bare ikke rigtig kontakt med hendes forældre. Der var ingen kram. Jeg fik en uro i maven – det sneg sig noget grænseløst og koldt ind. Ikke som hos min bedste veninde, hvor jeg altid fik et varmt kram af hendes mor, når vi kom hjem fra skole til boller og saftevand, og hun sad og lyttede til os.

Det blev også til en del kinddansefester i 7. klasse i kældrene hos vores forældre. Min seksuelle debut havde jeg med min kæreste i 9. klasse - vores mødre kendte hinanden og spurgte, om vi havde styr på det med præventionen. Piiiinligt, men et sted også trygt.

Derefter blandede de sig ikke mere. Jeg havde en gruppe rigtig gode venner af begge køn i gymnasiet – vi tog ofte på weekendture, hvor vi lå og krammede alle sammen om aftenen foran pejsen.

Mange undersøgelser i dag taler om sammenhæng mellem hudsult, ensomhed og stress og depressioner. Rent kemisk har vi brug for kropskontakt og berøring. Da man i et eksperiment satte chimpansebabyer ind til henholdsvis en mor, de kunne putte sig hos, men hvor de ingen mad fik, og hos en ståltrådsefterligning med en sutteflaske – så mistrivedes i løbet af ingen tid de unger, der ikke havde kropskontakt.

Vi mennesker stopper gourmetmad og grillpølser ind, når vi er sammen, som galt det livet… måske vi skulle sætte farten lidt ned og mærke efter, hvad det EGENTLIG er, vi har brug for. Komme i kontakt med den naturlig del i os, som var mere intakt, da vi var små.

Vi spiste, når vi var sulte, stoppede når den var klinget af og undersøgte så nysgerrigt og legende alt, hvad vi kunne bruge vores krop til, der gav glæde, lyst og nydelse.

Min mand og jeg har en gammel istandsat mølle, der rummer hans eventyrrejsehule med hjembragte ting fra Sydamerika, vores samlingssal med mine sensuelle malerier og et glasplateau med plads til drømme og visioner.

I næste måned åbner vi op for vores første 'samværssalon', hvor vi fortæller, hvordan vi er nået til at kunne fejre et saftigt og levende sølvbryllup sammen her til sommer. OG vi vil lade publikum mærke, gennem små ufarlige øvelser, at med bare lidt krops- eller øjenkontakt til andre strømmer livsglæden og samhørighed mere ind i vores liv.

Og nej, vi tror ikke et kærligheds- og sexliv med flere samtidige partnere er for alle – slet ikke.

Men vi tror på, at vi alle godt kan kramme mere, være mere nærværende, berørende og blive berørt i sund, naturlig kropskontakt med andre, hvor ingen får overskredet deres grænser. Til glæde for os selv og hinanden i en verden, der har glemt, at kroppen er vores bedste ven. Og det er ganske gratis…