Vil du med på skattejagt? Jeg mener det helt bogstaveligt.

Jeg har nemlig fået en gratis app til min telefon, som har vist sig at være helt fantastisk. Ja, jeg vil nærmest kalde mig selv for barnligt euforisk over app'en, som åbenbart har eksisteret i flere år. Mere om den om lidt.

Min barndomsveninde Klara var for nylig taget på tur ned ad memory lane. Hun sendte mig et billede af vores gamle børnehave i Sømosen, og tankerne vandrede tilbage.

De minder, der står stærkest fra tiden i børnehaven, omhandler blandt andet beredskabets sirener, som dengang blev testet hver uge. Når de lød om onsdagen, vidste vi, klokken var 12. Og der er også mindet om Herlev Sygehus.

Da hospitalet skulle blive et af Danmarks højeste byggerier nogensinde, kunne vi dengang tydeligt se ude i horisonten, hvordan det blev til – etage efter etage. Det så gigantisk ud selv på de mange kilometers afstand. Legene var typisk 'far, mor og børn' eller at ræse rundt på de trehjulede cykler udenfor, og så var der jo også vores skat…

Klara, Mia og jeg gravede ofte efter skatten, som vi havde hørt befandt sig under sandkassen. Jeg kan huske, hvordan vi fantaserede om guld og diamanter i kilovis. Jeg selv havde en idé om, at der måtte være smukke Askepot-lignende kjoler i kisten, og af en eller anden årsag skulle Mia altid tilføje, at der sikkert også var cigaretter i den!

Der var naturligvis ingen skat, men alene fantasien om alt det, vi kunne finde, holdt os i gang i timevis med de små skovle. Og jeg kan se, at den slags stadig fascinerer. I øjeblikket har de et projekt i min søns skole, hvor de en gang om ugen tager ud og fisker.

Ikke med fiskestang… For de fisker efter skatte. Læreren har en kæmpemagnet, som kan løfte op imod 80 kilo metal. Den kaster de ud i de lokale søer, og det er ikke så få ting, der dukker op fra bunden.

Børnene er meget opslugt af de skatte, der kommer op til overfladen (senest en gammel spade). Og på et eller andet tidspunkt skal de mange genstande udstilles.

Det fik mig til at tænke på, at vi måske gennem hele livet drives af skattejagt. Tænk, hvis man fandt noget af værdi?

Det bringer mig tilbage til den førnævnte app. Jeg var i søndags i skoven med en veninde, som spurgte mig, om jeg kendte 'Geocaching'. Det gjorde jeg så ikke, og hun forklarede, at der rundtomkring i Europa er gemt tre millioner små skatte, som man kan gå rundt og finde ved hjælp af app'en.

Skattekisterne skulle ifølge hende indeholde legesager, og man måtte gerne tage en lille ting med sig hjem, hvis man til gengæld erstattede den med en anden.

Jeg skal ærligt sige, at jeg troede, hun mente det i overført betydning. Altså noget med at samle nogle pinde og lægge dem et bestemt sted … eller nogle sten. Eller måske noget virtuelt a la Pokémon Go.

Vi startede app'en op og fandt ud af, at der i vores skov befandt sig flere små skattekister. Vi satte kompasset i gang og fulgte app'ens anvisninger. Turen gik ind mellem træer og grene, og undervejs kunne vi på telefonen læse historier om stederne:

'Her lå den oprindelige kirkesti' og så en lang beskrivelse. Eller 'Her blev det første vandtårn opført i 1906…' Med andre ord fik vi noget lokalhistorie, mens vi gik der og ledte.

Jeg troede simpelthen ikke mine egne øjne, da jeg inde i et hult træ fandt skatten: en plastikbøtte med alle mulige småtterier og en lille bog, hvori folk havde noteret siden 2009, at 'her var Anja og Niels'.

Jeg begriber ikke, hvordan systemet holdes ved lige, eller hvordan nogen tjener penge på det, men jeg kan sige, at jeg var så drevet af at finde flere skatte, at vi gik mange kilometer og i flere timer den dag.

Det var hverken danefæ eller guldhorn, der lå i skoven, men den barnlige glæde ved at gøre disse opdagelser var ikke til at tage fejl af. Det er egentlig utroligt, hvor lidt der skal til for at sætte kulør på en helt almindelig dag. I kan eventuelt selv prøve i dag…