Sæsonen for julefrokoster er næsten over os, og vi ved alle, hvad det betyder. Sidst i denne klumme vil jeg efter mange års erfaring som dansk-amerikaner afsløre, hvilket emne I allermest elsker at tale om ved julefrokoster.

I løbet af de næste par måneder kommer vi til at skulle sidde i timevis ved langborde (eller vippende rundborde) side om side med folk, vi – forhåbentlig – har noget til fælles med.

I danskere er vokset op med den her form for fest, så I forstår helt naturligt, hvordan man balancerer mellem at småsnakke lidt med sidemanden, lytte til sin bordherres historie og smide en morsomhed hen over juleretterne og værtindens yndlingsdekoration til vedkommende på den anden side.

Udefrakommende finder ofte denne disciplin særligt svær, fordi de er vant til en mere flydende feststruktur, hvor man bevæger sig rundt mellem hinanden og hurtigt kan slippe væk fra Onkel Kedelig til fordel for én, man rent faktisk har noget at snakke om med.

Men den går ikke i Danmark. Her er man bundet til den samme stol hele aftenen, helt indtil risalamanden er serveret.

Og selv derefter er det god skik at blive siddende på sin plads. Det er også noget, som nyankomne har svært ved, for mange andre steder i verden er det modsatte – altså at rejse sig lige efter maden – god skik.

'How to make small talk med en dansker' er et af mine vigtigste punkter ved mine seminarer, 'How to Live in Denmark,' netop på grund af disse lange helaftensarrangementer. I danskere gør godt nok nærmest en dyd ud af at fortælle, hvor meget I ikke kan lide at smalltalke, men der er ingen vej uden om det ved julefrokosterne.

Heldigvis er der altid et par emner, man kan hive ud af ærmet for at få samtalen på gled.

Et af de emner, jeg ynder at fortælle om, er danskernes evne til altid at renovere og ommøblere deres hjem. Prøv bare at spørge din bordherre eller -dame om, hvor de bor, og om de skulle renovere, inden de flyttede ind, eller om de har nogle renoveringsprojekter i støbeskeen.

Der kan snildt gå en times tid med at diskutere badeværelsesfliser, skabslåger og – ikke mindst – greb. Det sidste virker særligt vigtigt for jer danskere af en eller anden grund.

Jeg har en hemmelig teori om, hvorfor danskere køber sommerhuse: for at have to huse at kunne renovere og møblere.

Man kan selvfølgelig også altid snakke om vejret – eller endnu bedre: sammenligne vejret. Alle kan snakke om dagens fortsatte regnvejr og om, hvor mørk november er. Men evnen til at sammenligne denne oktobers vejr, med f.eks. vejret i 2012 eller denne sommers mængde af regn med sommeren 200, se, det er særligt dansk.

Hvis din sidemand er gartner, landmand eller bare husejer med en utæt kælder, kan man sagtens få flere timer til at gå med at snakke om nedbørsmønstre.

Fremtidige og tidligere rejseplaner er også altid et godt emne at tage op. Som borgere i en socialistisk velfærdsstat har I masser af ferie, og den skal helst bruges langt fra det danske gråvejr.

Vi er gået ind i november, og alle har afholdt deres efterårsferie, så man kan altid spørge, om ens sidemakker var ude at rejse. Derfra kan man gå videre til at snakke om sommerferien eller høre, om de har planlagt skiferie i det nye år.

Hvad skal man så undgå at komme ind på? Politik selvfølgelig, og religion. Jeg råder også altid til at være varsom, når det kommer til den royale familie. Man ved aldrig, om ens samtalepartner er rygende royalist eller fanatisk fortaler for at afskaffe kongehuset.

Jeg lavede engang den fejl at insinuere, at Kronprinsen nok ikke var kommet ind på Harvard, hvis han bare havde været en almindelig Frederik Jensen. En fornærmet jysk kvinde brugte derefter det meste af desserten på at opremse alle Kronprinsens bedrifter fra fødsel til nu.

Det nok bedste råd, jeg giver mine foredragsgængere, er dog: snak om Danmark. Hvad enten de skal til firmajulefrokost eller familiejulefrokost hos deres danske svigerfamilie, så er Danmark altid et perfekt emne.

I elsker jeres land, og I elsker at fortælle om jeres yndlingsaspekt af den danske tilværelse, lige fra mad og kultur til kvaliteten af den danske luft og den særlige ro.

Åbenbart gælder Janteloven kun for enkeltpersoner, for hvis du spørger en dansker, så er Danmark – selvfølgelig – verdens bedste land.