Morten Østergaard kalder det et 'gigantisk paradoks', når danske statsborgere flygter til et andet EU-land, fordi de i eget land bliver behandlet ringere end andre EU-borgere.
»For den enkelte må det være ekstremt provokerende, at den danske stat med fuldt overlæg behandler alle andre EU-borgere bedre end en selv,« siger Radikale Venstres formand og fortsætter:
»Men det fortæller også en anden historie, nemlig at der ikke er nogen andre lande i EU, som behandler egne borgere så dårligt, som vi gør.«
Flygtede landsmænd
Morten Østergaard har netop besøgt nogle af de mindst 35 danske statsborgere, der har fået afslag på familiesammenføring i Danmark og derfor er flygtet over grænsen for i Tyskland at opnå retten til familiesammenføring via EU-lovgivningen.
»Det var barskt at kigge ind i øjnene på landsmænd, som oplever, at de med syv dages varsel måtte smide alt, hvad de havde i hænderne, pakke kufferterne og smide familien ind i bilen, fordi de ikke var velkomne med deres familier i eget land,« siger han til B.T. efter besøget syd for grænsen.
Føler sig uønsket
Han mødte bl.a. Daniel, der ankom til Danmark med samme fly som sin mor fra Vietnam, men blev nægtet ophold, fordi forholdet mellem moderen og moderens forhold med Daniels danske papfar blev vurderet som proforma. Og 13-årige Aphinya, der ikke er bleg for at fortælle den politiske leder, at hun føler sig som et stykke papir, som man bare har krøllet sammen og smidt i skraldespanden.
»Det værste er, at hendes udtalelse viser, at det her ikke bare går hen over hovedet på børnene. Hvor er det barskt, at en i øvrigt glad pige, som burde leve et ubekymret liv, kan sætte ord på, at hun føler sig uønsket på den måde,« siger han og fortsætter:
»Hvis ønsket er, at familier som Aphinyas skal føle sig uønskede, så er det lykkedes, for det er præcis, hvad de føler.«
Ikke danskernes ønske
Han tror bare ikke på, at det er det, danskerne virkelig mener.
»Vi kan dårligt sende hende rundt og hilse på dem allesammen, men jeg tvivler på, at de, der har mødt Aphinya, mener, at en pige som hende ikke skal være i vores land.«
Men mange får først øjnene op for konsekvenserne af de senere års stramninger i udlændingeloven, når den rammer familie, venner, skolekammerater eller kolleger, oplever han.
»I weekenden så vi jo selv Venstre-borgmestre, der havde svært ved at acceptere de menneskelige konsekvenser, som lovgivningen har for borgere i lige præcis deres kommune,« siger han.
Elendigt politisk håndværk
Hvad med de problematikker, som reglerne er sat i verden for at løse?
»Reglerne har sjældent løst det, de skulle, men har i stedet skabt nogle problemer for helt almindelige mennesker. Spørg hvilken som helst, der har været med til at lave de regler, om det var de her familier, man havde i tankerne. Det er elendig politisk håndværk,« siger han.
Man kan jo også mene, at moren i f.eks. Aphinyas tilfælde i første omgang selv har forladt sit barn i godt fire år, mens hun selv kom på plads i Danmark. Hvad tænker du om, at man lader sit barn blive i hjemlandet i flere år?
Der kan være alle mulige grunde til, at man ikke tager sit barn med med det samme. Vi kan ikke træffe valg på vegne af forældrene i de konkrete situation. Vi kan se på, om det er et liv, der kan leves i Danmark. Er det en pige, der kan blive velfungerende i Danmark? Der er ikke noget som helst i den tid, hun har været i Danmark, som tyder på, at hun ikke kan integreres.
Kræver folketingsvalg
Radikale Venstre har indtil videre forgæves forsøgt at finde flertal for en afskaffelse af integrationsvurderinger af børn. Partiet mener, at danske statsborgere skal kunne bo i deres eget land med deres familie, hvis de ellers selv kan forsørge dem.
»Men det kræver nok et folketingsvalg med et nyt flertal, før vi kan nå i mål med det. Ellers skal den nuværende regering i hvert fald til at sadle om.«
Integrationsminister Inger Støjberg (V) ønsker ikke at atille op til interview med B.T. men svarer skriftligt på krtikken:
»Adgangen til familiesammenføring efter EU’s regler om fri bevægelighed er for dem, der gør brug af den fri bevægelighed. En dansker, der benytter sig af EU's regler om fri bevægelighed har samme ret til familiesammenføring efter EU-reglerne i Danmark som andre EU-borgere. Derfor kan man ikke sige, at en dansker er dårligere stillet end en rumæner eller en polak. EU-rettens regler om fri bevægelighed er bindende for Danmark.«
