'Vent med at hive hende herop. Lad hende lære noget engelsk først.' Sådan lød rådet fra Udlændingestyrelsen ifølge Mints papfar, da han søgte vejledning om familiesammenføring.
Og han er ikke den eneste, der oplever, at Udlændingestyrelsen har rådgivet stik modsat det, Inger Støjberg gang på gang og senest onsdag i salen slår fast: 'Hvis barn og mor kommer samtidig, er der ingen problemer.'
»Jeg tror ikke, at Udlændingestyrelsen bevidst har forsøgt at vildlede mig, men det er den oplevelse, jeg står tilbage med nu,« siger Frank Thøgersen.
Sendt rundt i systemet
Flere papfædre til udviste børn fortæller ligesom Frank Thøgersen, at de har følt sig mere vildledt end vejledt af Udlændingestyrelsen.
Da Per Grønhøj i forbindelse med familiesammenføringen med sin papsøn Peter ringede til Udlændingestyrelsen, blev han sendt rundt mellem medarbejdere for at få svar på sine fire-fem spørgsmål.
»Jeg spurgte direkte, om det ville det være en fordel at få ham op sammen med moderen, eller om det ikke havde nogen betydning, hvis vi søgte senere,« siger han.
Her svarede Udlændingestyrelsen, at Per Grønhøj sagtens kunne vente med at få Peter til landet, og at det var en formsag, fordi man altid har ret til at få sit barn til Danmark. Styrelsen fortalte også, at det ikke var afgørende, om der gik et år eller to med ansøgningen.
Derfor valgte Per Grønhøj og hustruen Monruedee Sitthson at se parforholdet an.
»Derfor kom det jo også vildt bag på os, da vi så fik afslag med den begrundelse, at Peter ikke kunne integreres,« siger han.
Mangelfuld og vildledende
Yimings papfar, Kjeld Gaard-Frederiksen, synes egentlig, at hjemmesiden nyidanmark.dk er informativ.
»Men når man kontakter Udlændingestyrelsen med spørgsmål, er hjælpen enten mangelfuld eller direkte vildledende,« siger han og uddyber:
»De opgiver alene fornavn, så man ikke kan referere tilbage til den, man tidligere har snakket med. I et tilfælde, hvor jeg i en samtale med en Mona refererede til en samtale, jeg få dage inden havde haft med en Patrick, var Monas bemærkning blot, 'at det var et dårligt råd, jeg havde fået. Det ville hun aldrig have givet',« siger han.
I både Mint og Yimings tilfælde indgik vildledningen som en del af klagesagen.
Men i Udlændingenævnets afslag til Mint konstateres det blot, at Udlændingestyrelsen afviser at have vejledt familien til at vente med familiesammenføring.
Intet på skrift
Advokat Jacob Engelbrechtsen, som har ført flere af de pågældende sager - bl.a. Yimings - er heller ikke stødt på nogen form for dokumentation på vildledning i de sager, han har siddet med.
»Men jeg er slet ikke i tvivl om, at når de fortæller, at Styrelsen har vejledt dem, så er det langt hen ad vejen rigtigt,« siger han og fortsætter:
»Jeg ved det, fordi jeg selv har prøvet det. Du kan godt ringe til én i Styrelsen og få ét svar og så ringe til en anden og få et andet svar - og nogle gange endda tale med en tredje og få et tredje svar.«
Der burde ligge et notat på alle telefonhenvendelser i forbindelse med sager i Udlændingestyrelsen. Men ofte har familierne søgt vejledning, før de har sendt ansøgningen af sted, og så er der endnu ikke oprettet en sag.
»Så står det jo ikke nogen steder. Og de ved heller ikke, hvem de har talt med, da familierne blot har søgt vejledning og på det tidspunkt slet ikke har overvejet, at det sidenhen skulle bruges som bevis i en sag,« siger han.
Problemer med visum
Kjeld Gaard-Frederiksen havde, før han med sin kone hentede Yiming til landet, rådført sig hos både Udlændingestyrelsen og ambassaden.
'Han blev af en sagsbehandler i Styrelsen oplyst om, at det ikke ville være noget problem, da min klient var/er under 15 år, og blev vejledt om at søge turistvisum til min klient og derefter indgive ansøgning om familiesammenføring fra Danmark,' fremgår det af Yimings klagesag.
»Men hvis der er en formodning om, at man vil bruge et visumophold på at søge fast ophold, så får man afslag,« siger advokaten.
Og derfor løb familien allerede ind i problemer, da de søgte visum til Yiming.
Brugt imod dem
Præcis modsat var det i Mints sag. Her oplyste Mints mor, Ratree, i forbindelse med visumansøgningen til sin datter, at det ikke var med henblik på familiesammenføring.
Det forhold blev brugt imod familien i nævnets afslag, hvor det fremgår, at Ratree har givet modstridende oplysninger, når familien modsat, hvad de har oplyst i visumansøgningen, alligevel søgte ophold.
Derfor tror Jacob Engelbrechtsen heller ikke på, at en bedre vejledning af familierne, som Inger Støjberg foreslår, vil ændre på, at lovgivningen kommer til at ramme de forkerte.
»Det er selvfølgelig en start, hvis familierne ved, at det er bedst, at mor og barn kommer sammen. Men så har vi problematikken omkring visum. Hvad skal de vejlede om der? Du kan jo ikke søge visum og skrive, at det er med henblik på at søge opholdstilladelse. Og det modsatte kan åbenbart også blive brugt mod én,« siger han.
Udlændingestyrelsen besvarer kritikken med et skriftligt svar til B.T.:
'Vi vejleder om betingelserne for familiesammenføring på vores hjemmeside nyidanmark.dk. Kontakter man Udlændingestyrelsen enten telefonisk eller via vores Personlige Betjening, vil vejledningen være den samme. Vi ser dog altid løbende på mulighederne for at kunne forbedre vores vejledning.'
