15-årige Baem er i en farlig situation, vurderer generalsekretær og stifter af Child Protection Foundation i Thailand:

»Når et barn føler sig alene og er usikker, er han eller hun ikke glad, og derfor vil barnet finde en måde, hvorpå det kan trøste sig selv. Det kan føre til, at de bliver snydt og misbrugt. Der er masser af vanvittige, farlige og utroværdige folk derude.«

Det siger den tidligere senator Mr. Montree Sinthawichai, der er generalsekretær og stifter af Child Protection Foundation i Thailand. Han uddyber sin bekymring:

»Hvis mindreårige børn er blevet afvist og vokser op uden en rollemodel, kan det skabe en usikkerhed hos barnet. Hvis børnene er teenagere, er de ydermere i risiko på grund af deres egen måde at tænke på. De føler sig ensomme og kan let lokkes til at gøre noget dumt.«

Baem har det svært med at tale med sin far, fordi hun bliver så ked af det, og han bliver så ked af det.
Baem har det svært med at tale med sin far, fordi hun bliver så ked af det, og han bliver så ked af det.
Vis mere

'Hver femte pige'

Når både Baem selv og moren til 13-årige Mint, der også er blevet udvist til Bangkok, udtrykker stor bekymring for 'farlige mænd i Thailand', er det ikke grebet ud af den tomme luft.

Safeguardkids Thailand estimerer, at hver femte pige og hvert tiende dreng i Thailand har været udsat for seksuelle overgreb. 80 procent af dem har været udsat for overgrebet, før de fyldte 13 år.

Sexovergreb er den næsthyppigste årsag til, at børn kommer til skade i Thailand, viser en gennemgang af den nationale skadesdatabase, The National Injury Database, som er publiceret i British Medical Journal.

Penge på spil

Allerede i det øjeblik, hvor Baem fik afslag på ophold i Danmark og blev sendt alene af sted til Thailand, gik det galt.

Baem bor i træhytten, der består af to rum opdelt med et klæde, sammen med sin morfar og hans kone.
Baem bor i træhytten, der består af to rum opdelt med et klæde, sammen med sin morfar og hans kone.
Vis mere

For selv om et barn, med forældre langt væk, kan bo hos familiemedlemmer eller andre, som hendes biologiske mor føler sig trygge ved, er der andre ting på spil i Thailand, forklarer han:

»Det handler om penge. Familien vil hele tiden bede om penge, hver dag, hver uge, hver måned, fordi de mener, at børnene er en byrde for dem,« siger han.

På vej derned

Baems far, der selv har boet mange år i Thailand, kan i bagspejlet også sagtens se, hvad Baems morfars familie kunne få ud af at have Baem boende.

»Hvis hun kan blive præsenteret for nogle mænd, som gør hende gravid, er manden nødt til at gifte sig med hende. Og så skal manden betale en masse penge til brudens familie,« forklarer han.

Morfaren har lige præcis marker nok til at kunne høste ris nok til dem selv.
Morfaren har lige præcis marker nok til at kunne høste ris nok til dem selv.
Vis mere

Lars Rosleff er dybt rystet over sagens udvikling, hvor Baem har været nødt til at flygte fra morfarens sted.

Han har ikke lukket et øje i nat og har netop bestilt et fly til Bangkok. Lars Rosleff fik torsdag et 'go' fra lægerne til at rejse, trods sidste uges blodprop.

Mobilen som krisehjælp

Torsdag kunne B.T. fortæller, at Baems mobil har været hendes eneste krisehjælp, siden hun for fire uger siden blev sendt til Bangkok.

Mobilen er hendes eneste krisehjælp - især når mor får hende til at grine.
Mobilen er hendes eneste krisehjælp - især når mor får hende til at grine.
Vis mere

Men den kontakt er langtfra tilstrækkelig, vurderer Montree Sinthawichai.

»Børn har brug for tryghed, kærlighed og at nogen tager sig af dem. Selvom vi i dag har højteknologisk kommunikation, så man på store afstande kan snakke med hinanden f.eks. via mobiltelefoner eller online, er det kun en midlertidig hjælp. De har brug for en mor eller en anden, som kan være der fysisk, kan tage sig af dem og virkelig elsker dem,« siger han.

Montree Sinthawichai opfordrer kraftigt til, at samfundet passer ekstra godt på børn som Baem og sørger for deres ve og vel.

»Den type børn er en slags hjemløse, fordi de ikke har mulighed for at leve sammen med deres biologiske mor eller far. Vi skal hjælpe de børn til at vokse op og få et lykkeligt liv,« siger han.