Baem pakkede torsdag eftermiddag alle sine ting i en kuffert og fortalte sin morfar, at hun tog til Bangkok.

»Han sagde bare 'ja'. Ikke andet. Bare 'ja',« siger Baem, som derefter tog en bus alene mod millionbyen med den Hello-Kitty-indpakkede mobil som eneste livlinje.

233 km er der fra Sap Makrut, hvor Baem i to uger har boet hos en morfar, hun ikke kendte, til Bangkok. En by, der med sine mere end 10 mio. indbyggere er blandt verdens største.

Og før bussen knap fire timer efter kørte ind i Bangkok, nåede solen at gå ned og Baems livlinje at gå tør for strøm.

Mobilen er hendes eneste krisehjælp - især når mor får hende til at grine. Vis mere

Græd uafbrudt

Det er ikke første gang, 15-årige Baem sidder alene på vej mod endnu et ukendt sted.

Så sent som for fire uger siden var det flyet fra København til Bangkok, hvor hun med en fremmed sidemand, der sov hele vejen, græd uafbrudt.

Hun var blevet udvist, fordi myndighederne vurderede, at hendes tilknytning var stærkere til Thailand end Danmark.

Præcis som mindst syv andre børn på 13, 14 og 15 år, der det seneste halve år er blevet udvist af landet.

Baem har det svært med at tale med sin far, fordi hun bliver så ked af det, og han bliver så ked af det. Vis mere

Flugt fra træhytten

Denne gang har hun selv valgt busturen til Bangkok. Eller mere præcist flugten fra sin morfars træhytte i Sap Makrut.

Torsdag morgen fik hun nemlig endelig fortalt sin mor hjemme i Danmark, at hun var bange for de 'fulde mænd' og specielt en 26-årig mand, der boede samme sted.

Hendes mor Nui blev rasende på morfaren.

De har aldrig haft meget kontakt. Men Nui troede, hun kunne stole på, at hendes 15-årige datter trygt kunne bo ved ham, mens ankesagen blev behandlet hos Udlændingenævnet i Danmark.

Morfaren har lige præcis marker nok til at kunne høste ris nok til dem selv. Vis mere

Ikke mere familie eller venner

Efter torsdagens videoopkald fra Sap Makrut til Ballerup var der ingen tvivl. Baem skulle ikke bo der.

Mens Baem satte sig på en bus, fik hendes far Lars Rosleff fat i den danske mand John Nielsen, som efter mediedækningen af Baems sag har tilbudt sin hjælp via Facebook.

»Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg ellers skulle gøre,« siger han og forklarer i desperation, at han er løbet tør for bud på familie, venner eller bare bekendte i Thailand, som Baem kunne bo hos.

Handler om penge

Og seneste eksempel fra morfars træhytte er for Lars Rosleff beviset på, at man ikke kan overlade sin børn trygt til fjernere slægtninge i Thailand.

Baem er ved at lave morgenmad i sin 'Hello Kitty'-pyjamas. Vis mere

Og den påstand bliver bakket op af generalsekretæren hos Child Protection Foundation i Thailand, som til B.T. forklarer, at 'det handler om penge'.

Ingenting gjort

John Nielsens thailandske kone fik selv afslag på ophold i Danmark for fem år siden, og parret bor derfor i et lille hus i Bangkok med stue og køkkenet i et rum og to soveværelser.

Derfor var han ikke et øjeblik i tvivl, da en desperat Lars spurgte, om han kunne hjælpe.

»Jeg kan ikke acceptere, at de (de danske myndigheder, red.) gør sådan noget ved et barn. Hvorfor skal hun have et dårligt liv? Hun har ingenting gjort,« siger han.

Panik

Aftalen mellem Lars og John blev, at Baem kunne bo på det ene værelse hos John og hans kone.

Den besked sammen med et navn på en station, som Baem skulle stå af ved, når Lars Rosleff lige et videreformidle, inden Baems mobil døde.

De følgende timer spredte panikken sig.

John havde glemt at fortælle sin kone, at Baem skulle flytte ind. Og konen var ikke begejstret for en ekstra gæst i huset, fordi de i forvejen havde en del at se til.

Baem er bange for, når hun skal bo alene, sove alene og gå alene i Bangkok. Vis mere

Samtidig kunne Lars Rosleff ikke få fat i Baem i bussen.

En enkelt nat

Nui tog en lang snak med konen, der faldt lidt ned. Hun accepterede til sidst, at Baem kunne sove hos dem en enkelt nat.

Når solen igen stod op over Bangkok, måtte de finde en anden løsning.

På stationen fandt Baem et sted, hvor hun kunne få lidt strøm på sin mobil, og det endte med, at Johns kone hentede en træt og sulten Baem med to kufferter på slæb i bilen.

Baem har sovet godt og længe i sengen hos John Nielsen. Her behøver hun ikke at frygte 'de fulde mænd'. Vis mere

De redte en seng op til hende på det ene værelse, og Baem gik ud som et lys.

Far kommer

»Jeg har sovet meget dejligt. Helt til klokken otte,« siger en storsmilende Baem, da B.T. fredag ved middagstid besøger hende hos John.

For første gang i to uger har hun trygt kunnet lægge sig til at sove uden at skulle frygte, at fulde mænd kommer ind til hende.

Men den bedste nyhed fik Baem fredag formiddag.

Fredag er Baem mere glad, end hun har været i lang tid på trods af et meget dramatisk døgn. Vis mere

»Far kommer i morgen,« siger hun begejstret med begge arme over hovedet.

Instant lykke

Ingenting kan slå hende ud i dag. Og da veninder hjemmefra skriver og ringer, fordi de har læst om hendes situation på bt.dk, kan hun næsten ikke være i sig selv af konstant lykke.

»I dag er jeg meget glad. Far ringer og siger, han kommer. Mine veninder skriver, at de tænker på mig,« siger hun.

Værelset over købmanden

John har tilmed skaffet hende tag overhovedet, når hun ikke længere kan bo hos ham.

Baems skoleveninder hjemmefra skriver til hende, om hun er okay. Vis mere

En lille købmand, hvor John hver dag kommer forbi og drikker en øl, har et ledigt værelse oven på forretningen.

Her kan hun få lov at bo og stadig kun være en kilometer fra John og hans kone.

»John spurgte, om jeg kunne hjælpe den danske pige. John er en god ven, så det ville jeg gerne,« fortæller købmanden A, der i mange år har arbejdet med turister på en sydthailandsk ø og derfor taler fyldende engelsk.

Håndtaske ved nabodøren

Bad og toilet skal hun dele med de andre beboere i huset.

En dametaske hænger udenfor naboværelset til Baem. Det er vist unge piger, der bor her, fortæller købmanden. Vis mere

A kender ikke rigtigt de andre, siger han. Men det er vist unge piger, og uden for nabodøren hænger en håndtaske.

Selve værelset er nærmest på størrelse med hele morfarens træhytte, men lige nu er det beskidt og stort set uden møbler.

A begynder straks at rydde rummet for byggemateriale, og Baem finder en kost.

Kosten jager en kakerlak ud fra sit gemmested, og Baem giver den et par slag med kostehovedet, så den vrider sig rundt i skidtet.

Karkelakken på Baemsnye værelse får en over nakken med kosten. Vis mere

Den slags udyr lader hun ikke sig ikke skræmme af.

Bange for at bo alene

Til gengæld er hun lidt bange for, hvordan det bliver, når far rejser hjem for at arbejde igen, og hun skal bo alene på værelset over købmanden.

»Jeg er bange for, at jeg skal bo alene, sove alene, gå alene og lave alting alene, mens jeg venter på at komme hjem til Danmark,« siger hun.

Derfor håber hun på, at ankesagen snart bliver afgjort.

Baem kigger ud af vinduet fra sit nye værelse over købmanden. HUn er lidt bange for at skulle bo her alene. Vis mere

Nede ved købmanden får hun serveret en rød Fanta og vigtigst af alt lov til at låne lidt wifi, så hun kan ringe til sine gamle klassekammerater på Hedegårdsskolen i Ballerup.

De har forsøgt at ringe flere gange i løbet af dagen.

»Hej, Baem. Kommer du snart tilbage?« lyder det fra klassen.

»Det ved  jeg ikke. Men jeg håber, at jeg komme tilbage til Danmark hurtigt!«

Da A har rydet værelset, går Baem straks i gang med kosten. Vis mere