På decembers første dag er Sarah Zobel vendt hjem til Danmark.

Den 50-årige tidligere model og rigmandsdatter har siden i sommer været bosat på Mallorca, men nu har hun købt sig en stor pragtvilla i København.

I juni lød det ellers, at Sarah Zobel rykkede til de spanske himmelstrøg for at forsætte sine aktiviteter som psykolog og kropterapeut der.

Ikke mindst fortalte hun, at hendes og musikeren Burhan Gs fælles søn, den 8-årige Dallas, også tog med til Mallorca for at gå i skole.

Burhan G og Sarah Zobel ved dronnings Margrethes aftenselskab »Arts et lettres« for kunst og kultur på Christiansborg Slot i marts 2016. Foto: Martin Sylvest
Burhan G og Sarah Zobel ved dronnings Margrethes aftenselskab »Arts et lettres« for kunst og kultur på Christiansborg Slot i marts 2016. Foto: Martin Sylvest

I første omgang var det dog kun et års tid, at den lille familie skulle prøve kræfter med udlandet, før de ville genoverveje situation, lød det.

Nu kunne det så ligne, at Sarah Zobel og yngstesønnen er klar til at vende hjem til Danmark.

I al fald har Sarah Zobel smidt 8,5 millioner kroner for sine egne fem værelser på 105 kvadratmeter i hjertet af København.

Og på decembers første dag har lejligheden altså været hendes til at flytte ind i.

Sarah Zobel ejer i forvejen en mindre lejlighed rundt om hjørnet i det københavnske.

Salige Peter Zobels datter satte derimod sin 17,9 millioner dyre villa i Vedbæk til salg forud for flytningen til Mallorca, men den er hun altså kommet af med nu.

B.T. forsøger at få en kommentar fra Sarah Zobel om, hvorvidt den nye adresse betyder, at hun er flyttet hjem til Danmark igen.