Sarah Zobel skal videre. 

I hvert fald fra sin bolig i Nordsjælland, som hun har sat til salg for 17,9 millioner kroner.

Det skriver Boliga. 

Det er kun tre år siden, at Sarah Zobel købte villaen i Vedbæk, og nu er den altså på markedet igen. 

Ifølge Tinglysningen erhvervede hun villaen tilbage i 2021 for 13.700.000 kroner.

Trods den korte tid er boligen nu sat til salg for 17.900.000 kroner, hvilket potentielt kan give en fortjeneste på 4.200.000 kroner, hvis salget går som forventet.

Der er tale om en 200 kvadratmeter stor villa. 

Privat har Sarah Zobel boet i villaen med sin søn Dallas Zobel Genc, som hun har med sangeren Burhan G.

Sarah Zobel har også to børn med danseren Alexander Kølpin, som hun tidligere har dannet par med. 

Sarah Zobel er datter af den danske rigmand, erhvervsleder og godsejer Peter Zobel.