Tidligere har Rasmus Seebach blot bekræftet, at han har stoppet samarbejdet med sin storebror.

Men hvor broren Nicolai Seebach før har råbt op om snyd og grådighed, er det nu ham, der er tavs.

For første juledag bekræftede Rasmus Seebach for første gang, at hans bror havde ret: De to ellers så tætte brødre taler ikke længere sammen.

»Jeg er jo kommet i den helt overdrevne ærgerlige situation, at jeg ikke er på talefod med min bror længere,« fortæller Rasmus Seebach med våde øjne i DR-programmet 'En særlig samtale'.

Rasmus Seebach er seneste deltager i DR-programmet 'En særlig samtale', hvor han for første gang åbner op om bruddet med broren. Foto: Lars Andreasen / Strong
Rasmus Seebach er seneste deltager i DR-programmet 'En særlig samtale', hvor han for første gang åbner op om bruddet med broren. Foto: Lars Andreasen / Strong
Vis mere

Nicolai Seebach derimod har afvist at kommentere sin brors udtalelser i programmet.

Han har dog tidligere fortalt til Se & Hør, at han føler sig snydt af sin musikerbror i forbindelse med, at han blev 'smidt ud' af deres fælles virksomhed Brdr. Seebach ApS tilbage i februar.

»At jeg har skullet kæmpe så meget for at få en lille bid af, hvad der helt retfærdigt er mit, er skuffende,« lød det da fra Nicolai Seebach.

Angiveligt skulle han have ønsket – og ikke fået – tre millioner kroner for sin andel. 

Hverken Nicolai eller Rasmus Seebach ville dog dengang overfor B.T. bekræfte, at den pludselige lønudbetaling på mere end 1,6 millioner kroner i selskabet skulle gå til at købe Nicolai Seebach ud.

Rasmus Seebach fastslog dog, at han ikke kunne genkende sin brors udlægning af forløbet.

»Det er rigtigt, at min brors og mit samarbejde er ophørt. Alle, der kender mig, ved, at familie betyder alt for mig. Derfor er jeg rigtig ked af, at Nicolai og jeg ikke har kunnet finde en løsning sammen,« var dengang de eneste ord, som Rasmus Seebach selv satte på sagen.

Rasmus og Nicolai Seebach har været tætte hele livet – lige indtil deres samarbejde blev stoppet efter årtier, og storebror Nicolai slog hånden af sin bror.
Rasmus og Nicolai Seebach har været tætte hele livet – lige indtil deres samarbejde blev stoppet efter årtier, og storebror Nicolai slog hånden af sin bror. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Vis mere

Men nu åbner den 44-årige musiker altså for første gang lidt op om bruddet med »det vigtigste menneske i mit liv«, som han også indrømmer ikke kun gjaldt deres musikalske samarbejde.

»Jeg tror ikke, der findes noget menneske på jorden, jeg har været tættere med. Så det er en kæmpe sorg i mit liv, at vi ikke kunne få det til at fungere, det fatter jeg simpelthen ikke. Jeg savner ham hver eneste dag,« fortæller Rasmus Seebach til tv Glad-journalisterne i DR-programmet.

Dog vil han ikke kommentere årsagen til, at han og storebror Nicolai Seebach måtte skilles.

»Når han ikke kan være her, så tror jeg ikke, at det er rigtigt for mig at snakke om sådan præcist, hvad der er sket og gå ned i detaljer. Jeg kan kun sige, at det er det mest ulykkelige, jeg har oplevet,« lyder det fra Rasmus Seebach.

»Jeg håber bare på, at vi en dag lander et rigtig godt sted.«

Rasmus Seebach og Nicolai Seebach voksede op ved siden af Gertrud og Dario Campeotto. Brødrene – og deres søster Marie Seebach – er børn af den afdøde dansk top-legende Tommy Seebach og Karen Seebach. Foto: B.T. Arkiv.
Rasmus Seebach og Nicolai Seebach voksede op ved siden af Gertrud og Dario Campeotto. Brødrene – og deres søster Marie Seebach – er børn af den afdøde dansk top-legende Tommy Seebach og Karen Seebach. Foto: B.T. Arkiv.
Vis mere

Nicolai Seebach har dog tidligere slået fast, at han bestemt ikke ønskede at blive forsonet med sin bror igen.

»Jeg har ingen kontakt til ham – og vil heller ikke have det igen,« slog Nicolai Seebach fast ved samarbejdets ophør i februar.

Men om han stadig har det sådan efter sin brors udtalelser, vil han altså ikke kommentere.

Nu har Rasmus Seebach dog slået fast, at brødrene stadig ikke er på talefod. Men at han i hvert fald selv håber, at de kan komme det igen.

Deres gamle nabo og mangeårige familieven Gertrud Campeotto har tidligere bekræftet bruddet overfor B.T. og forklaret, at hun også håbede, at brødrene kunne finde sammen igen. Læs mere om det HER.