Rasmus Seebach startede sin succesfulde musikkarriere sammen med sin storebror, Nicolai Seebach.

Men nu har Tommy Seebachs to sønner stoppet deres parløb. Det skriver Se & Hør.

Overfor B.T. henviser Rasmus Seebach gennem sin manager Nicolaj Bundesen til samme udtalelse, som han har givet i ugebladet.

»Det er rigtigt, at min brors og mit samarbejde er ophørt. Alle, der kender mig, ved, at familie betyder alt for mig. Derfor er jeg rigtig ked af, at Nicolai og jeg ikke har kunnet finde en løsning sammen,« udtaler Rasmus Seebach.

Rasmus Seebach og broren Nicolai har ellers altid været meget tætte. Brødrene laver både investeringer og musik sammen, hvilket startede med rapgruppen G-Bach i slutningen af 90erne. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Rasmus Seebach og broren Nicolai har ellers altid været meget tætte. Brødrene laver både investeringer og musik sammen, hvilket startede med rapgruppen G-Bach i slutningen af 90erne. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix Bent Midstrup

Rasmus Seebach har hverken overfor Se & Hør eller B.T. ønsket at kommentere sagen yderligere.

Dog siger den 43-årige popmusiker til Se & Hør, at han ikke genkender ugebladets 'udlægning af forløbet'.

Se & Hør skriver, at brødrene end ikke kan 'være i stue sammen', efter Rasmus Seebach smed broren ud af et fælles musikfirma for ikke at skulle dele indtægterne med ham.

»Det er korrekt, at vi er ved at splitte firmaet op, men jeg har ikke yderligere kommentarer,« siger Nicolai Seebach til ugebladet.

Rasmus Seebach og Nicolai Seebach - og deres søster Marie Seebach - er børn af den afdøde dansk top-legende Tommy Seebach og Karen Seebach. Foto: B.T. Arkiv.
Rasmus Seebach og Nicolai Seebach - og deres søster Marie Seebach - er børn af den afdøde dansk top-legende Tommy Seebach og Karen Seebach. Foto: B.T. Arkiv.

Rasmus Seebachs manager Nicolaj Bundesen - som selv har investeringsselskabet Bundesen og Seebach Invest ApS med brødrene Seebach - har overfor B.T. heller ikke ønsket at kommentere sagen.

Helt tilbage i 1999 sprang Rasmus Seebach og storebror Nicolai ud som hip hop-duoen G-Bach.

Siden holdt Nicolai Seebach sig i kulissen, hvor han har været med til at producere og skrive størstedelen af Rasmus Seebachs mange hits - lige siden solodebutten med 'Engel' i 2009.

»Hvis ikke vi var brødre, er det ikke sikkert, vi ville blive ved med at arbejde sammen. Vi skændes jo også. Men vi hænger på hinanden, og det ved vi jo godt. Så vi arbejder videre – måske også ud over den grænse, man ellers ville have sat,« sagde Nicolai Seebach dengang efter det første hit til Ekstra Bladet.

Rasmus Seebach er i dag en selvstændig solomusiker, nu han ikke længere skal samarbejde med sin storebror Nicolai Seebach, som ellers har været med til at producere og skrive størstedelen af hans hit gennem hele karrieren.
Rasmus Seebach er i dag en selvstændig solomusiker, nu han ikke længere skal samarbejde med sin storebror Nicolai Seebach, som ellers har været med til at producere og skrive størstedelen af hans hit gennem hele karrieren. Fotograf Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Rasmus Seebach og Nicolai Seebach har -  ifølge CVR-registeret fortsat - produktionsselskabet TOP NOTCH MUSIC I/S sammen.

Derudover har de koncertvirksomheden Brdr. Seebach ApS og holdingselskabet TOP NOTCH INVEST ApS.

Igennem det fælles holdingselskab ejer brødrene desuden musikmanagementselskabet TOP NOTCH MANAGEMENT ApS, samt investeringsselskabet sammen med manageren, Nikolaj Bundesen.

Rasmus Seebach ejer desuden selvstændigt virksomheden RCS Drift ApS, hvorigennem han udgiver musik og besidder rettighederne til den musik.

Rasmus Seebach og Nicolai Seebach er yderligere involveret i flere investeringsselskaber sammen. 

Det gælder ikke mindst deres ejendomsinvesteringsselskab S & S Ejendomsinvest, hvorigennem brødrene netop har solgt et luksusboligbyggeri i Hellerup til den berygtede århusianske rigmand, Peter Krogsgaard Jørgensen.

Musiker Rasmus Seebach er også ejendomsinvestor. Nu har han solgt sine investeringsejendomme i Hellerup til en kendt og omdiskuteret rigmand fra Aarhus.Rasmus Seebach dropper ejendomsvirksomhed: Solgt til kendt rigmand

For fire og et halvt år siden sprang Rasmus Seebach ud som ejendomsinvestor.

Det har gennem tiden både indtjent ham millioner og en skideballe for at udnytte underbetalte litauere til et storstilet byggeprojekt – og nu har den 43-årige musiker solgt en af sine ejendomsvirksomheder til en kendt og omdiskuteret rigmand. 

Det viser oplysninger, som virksomhedsportalen Ownr har trukket for B.T.

Her ses det, at S & S Ejendomsinvest, som Rasmus Seebach ejer med partneren Lasse Søndergaard Pedersen og broren Nicolai Martin Seebach, ikke længere ejer selskabet Judithsvej 21 ApS.

På adressen Judithsvej 21 i Hellerup ligger en central bygning med ni nyopførte luksuslejligheder, som selskabet har investeret i for at drive og udleje dem.

Judithsvej 21 ApS har Rasmus Seebach og partnere i stedet solgt til Koncenton, som har den århusianske rigmand Peter Krogsgaard Jørgensen i spidsen.

Han har tjent sin formue på solcelleinvesteringer og er fortsat en særdeles aktiv erhvervsmand og vurderes som en af de tungeste drenge i den danske ejendomsbranche.

Nu har han så også overtaget direktørposten fra Rasmus Seebachs bror og partner i Judithvej 21 ApS, som er købt gennem selskabet Koncenton Hellerup Judithsvej A/S, hvor Peter Krogsgaard Jørgensen ligeledes er direktør.

Direktøren Peter Krogsgaard Jørgensen har dog også flere møgsager bag sig.

For to år tilbage kunne Frihedsbrevet afsløre, hvordan han havde forsøgt at forhindre granskningen af hans konto i skattely i Panama, og så sent som i juli i år måtte han beklage en byge af påbud fra Finanstilsynet af Koncenton, som blev stærkt kritiseret for ikke at oplyse investorerne tilstrækkeligt om risikoen og ændringerne ved et boligprojekt i Fredensborg.

Ikke mindst er den århusianske erhvervsmand administrerende direktør i ejendomsmastodonten Koncenton, der investerer i udlejningsejendomme – som nu senest i Rasmus Seebachs Hellerup-lejeligheder. 

I det seneste årsregnskab for Judithsvej 21 fremgår det ligeledes, at der var et salg af virksomheden undervejs.

'Selskabets ejere er i en proces omkring salg af selskabet. Endelig aftale forventes underskrevet i Q2 2023,' skrives det i ledelsesberetningen tilhørende regnskabet, der blev offentliggjort i juni.

I regnskabet ses det ligeledes, at Judithvej 21 ApS gav et dundrende undskud på mere end 10 millioner for 2022.

For nylig bebrejdede Peter Krogsgaard Jørgensen da også den høje inflation og rentestigningerne som følge af krigen i Ukraine for det faldende ejendomsmarked, som han dog havde fuld tillid til ville vende igen.

Et endnu større underskud for samme periode finder man ligeledes hos S & S Ejendomsinvest, som Rasmus Seebach og partnere har solgt udlejningsejendommene i Hellerup igennem.

Deres ejendomsinvesteringsselskab gik 'som forventet' ud af 2022 med et minus på mere end 11,5 millioner.

Formentligt har det så kunne varme med salget af Judithsvej 21 ApS til århusianske Koncenton. Det vides dog ikke, hvad Rasmus Seebach og partnere har fået for salget af investeringsejendommene. 

Rasmus Seebach og hans management er ikke vendt tilbage på B.T.s henvendelser.

Hør seneste afsnit af B.T.s podcast 'Det vi taler om' her.