
Selvom Niels Olsen som ung spillede i den bedste danske håndboldrække, er han i dag glad for at han i stedet endte som skuespiller.
Her fortæller han, hvornår hans håndboldkarriere peakede, hvorfor han stoppede, og hvad han synes er det dummeste ved sporten.
Går du stadig op i håndbold?
»Ja, jeg skal faktisk til Herning og se landsholdet spille. Det har Lars (Mikkelsen, som han skal lave Cirkusrevy med, red.) arrangeret.«
Hvordan vil du beskrive din egen håndboldkarriere?
»Jeg spillede for AGF i fem sæsoner. To i 2. division og resten i den bedste række.«

»Da jeg kom ind på teaterskolen, flyttede jeg til København og spillede lidt for Emdrup KFUM i 3. division, men der fik jeg ikke så meget tid til at træne med.«
Hvornår peakede din håndboldkarriere?
»Det gjorde den nok umiddelbart lige inden, jeg sluttede. Jeg var også inde omkring ungdomslandsholdet, men endte heldigvis aldrig med at blive udtaget.
»Jeg tror, det havde været svært at stoppe, hvis jeg havde fået at vide, at jeg kunne komme med til OL. For det havde jo været fantastisk. Men jeg endte i stedet med at blive skuespiller - og det var godt!.«
Det er ikke noget, du fortryder i dag?
»Nej, overhovedet ikke.«
Var der nogle legender i din klub, da du spillede?
»Ja, vi havde blandt andet Ole Nørskov, der var landsholdsmålmand.«

»Engang jeg var på turné med Ørkenens sønner, inviterede jeg hele det gamle hold ind og se. Jeg var jo stoppet i en ret tidlig alder og undgik derfor alle mulige skader, men flere af de andre var hårdt ramt.«
»Birger Christiansen, der desværre ikke er her mere, sagde, da vi mødtes: 'Det eneste sted jeg ikke har ondt er i min kunstige hofte', haha.«
Hvad er dit forhold til musikken i håndbold?
»Der var slet ikke musik, da jeg spillede. Alt det show, som vel er taget fra amerikansk basketball, var der ikke. Vi havde fuld belysning og løb samlet ind på banen.«
»Vi gav heller ikke highfives. Det fandtes slet ikke, haha.«
Har du et særligt ritual, når du ser landsholdet spille?
»Nej, men jeg ser dem altid, hvis jeg kan komme afsted med det. Ellers ser jeg højdepunkter bagefter.«

Er der nogen på landsholdet, du er ekstra benovet over?
»Man kan jo ikke blive andet end benovet over rigtig mange af spillerne. De er jo bare pissegode.«
»Der er jo selvfølgelig Gidsel og Pytlick, men alle spiller på et så højt niveau. Når en stregspiller bliver skadet, sidder der jo straks tre andre klar. Det er helt vildt.«
»Verdensmestre fire gange i træk?! Wauw, det er jo fantastisk!.«
Hvad er det smukkeste ved håndbold?
»At man er afhængig af hinanden. At man som hold kan gøre hinanden bedre. At et hold af knap så gode spillere nogle gange kan vinde, fordi de arbejder godt sammen. Det er også noget, jeg har taget med videre over i skuespillet.«
Hvad er det dummeste ved håndbold?
»Det er at få to minutter for at brokke sig.«
Var du god til at brokke dig som spiller?
»Haha, nej jeg brokkede mig ikke. Det skader jo holdet at gå amok og blive smidt ud.«
Hvem skulle du spille, hvis man lavede en film om landsholdet?
»Tror du, de kan bruge sådan en gammel en til noget? Så skulle jeg spille en overvægtig formand for håndboldforbundet.«
LÆS OGSÅ: Poul Krebs revser håndbold-tradition: 'Det er en skændsel'
LÆS OGSÅ: Vigtig detalje satte en stopper for Jesper Lohmanns håndbold-karriere
