Før Jesper Lohmann blev kendt for sine mange roller i tv-serier som 'Rejseholdet', 'Krøniken' og ikke mindst 'Taxa' spillede han i sine unge år håndbold.
Her fortæller den 65-årige skuespiller om sit kritiske syn på klappepølser, sin særlige fascination af landsholdet, og hvordan størrelsen på hans hænder stoppede hans egen 'karriere'.
Hvordan vil du beskrive dig selv som håndboldspiller?
»Jeg var måske lidt en snu bagspiller uden det hårdeste skud i verden. Jeg havde - og har stadig - en god kammerat, som jeg spillede med, og vi var gode til at finde hinanden.«
»Jeg spillede back. Der er man jo nogle gange oppe i et hopskud, og der blev jeg tacklet så hårdt, at jeg at par gange røg på røven og brækkede mine håndled.«
Hvordan forløb din karriere?
»Jeg startede som junior-spiller i Ledøje-Smørum og spillede så et par sæsoner som senior. Problemet var, at da vi rykkede op til senior, kunne jeg ikke holde på den skide bold. Mine hænder var ikke store nok.«
»Dengang var harpiks ikke så udbredt endnu. Halinspektørerne var ikke så glade for det, så det blev lidt svært, og så fandt jeg med tiden nogle andre interesser.«
Hvornår peakede din karriere?
»Haha, det tror jeg den gjorde under en stævne i Svebølle, hvor vi indimellem spillede noget blændende håndbold.«
»Generelt var det dog det sociale, der fyldte. Vi havde en rigtig hyggelig klub med en pige- og drengeafdeling, der lavede mange sjove ting sammen. Et år solgte vi juletræer og købte en bus, som vi kunne tage på ture i.«
Hvem var den lokale legende i din klub?
»Der var mange, men ham vi stadig kan tale om i dag når vi mødes, var vores målmand, John Puls. Han mindede lidt om Emil Nielsen (landsholdets aktuelle målmand, red.), der var lidt tæt bygget.«
»Han tog gerne boldene med hovedet - altså headede dem væk - og når vi varmede op, skulle vi altid banke boldene ind i hans brystkasse. Han var virkelig god.«
Hvad er dit forhold til Volbeats 'For evigt' og musik i håndbold?
»Jeg har ikke det store forhold til 'For evigt'. Jeg hørte engang en version med Kandis og tænkte, 'så har man også prøvet det'.«
»Generelt kan det godt virke lidt hidsigt med musik under kampene. Jeg har kun set landskampene på tv, men tænker, det må være voldsomt for spillerne på banen, for det er godt nok noget af et lydtryk, der kører.«
Hvad er det smukkeste ved håndbold?
»Den måde det danske landshold spiller, hvor de formår at blande det fysiske med elegance. Gidsel er lidt et udtryk for det. Sådan noget kan jeg godt gå og glæde mig til at skulle se.«
»Jeg synes også, de har en fairness overfor hinanden, som du fx ikke ser i fodbold. De slås nærmest aldrig, og når de laver frikast eller får to minutter, er der ikke så meget brok. Det synes jeg er cool.«
Hvad er det dummeste ved håndbold?
»Måske de der klappepølser, som publikum sidder med. Det synes jeg er lidt enerverende. Man går ind i en hal for at se de her atleter, og så giver man dem én i øregangene med fløjter, horn og klappepølser.«
»Det virker lidt bizart at byde dem de forhold. Én ting er, at man klapper og hujer, men det må være voldsomt for spillerne. Det minder om, da der var fodbold-VM i Sydafrika med vuvuzelaerne, hvor man nærmest så det uden lyd.«
Hvorfor tror du, at der er mange, der synes, at håndbold er en bonderøvs-sport?
»Sådan har jeg egentlig ikke oplevet det. Måske lidt i forhold til kvindehåndbold, hvor man taler om, at man ikke kan bo i Midtjylland uden at gå til håndbold.«
»Det er jo ikke alle i verden, der spiller håndbold, så måske er det derfor, at man ser lidt ned på det. 'Jaja, i er europamestre, men der er også kun fire hold, I skal slå'.«
Hvornår græd du sidst over en håndboldkamp?
»Sådan har jeg det ikke med håndbold, men der er da ofte, at jeg bliver benovet over det og synes fx, det er fedt at se, hvor legende let Gidsel og Pytlick kan få det til at se ud på så højt et plan.«
»Da Mikkel Hansen scorede det syge sejrsmål på frikast (Mod Rusland under OL i 2008, red.), der var jeg godt nok blæst bagover. Holy moly mand!«
LÆS OGSÅ: Poul Krebs revser håndbold-tradition: 'Det er en skændsel'