Vidste du, at Poul Krebs i 1970'erne var så talentfuld en håndboldspiller, at han spillede i den bedste danske håndboldrække, var med til at vinde pokalfinalen og var inde omkring ungdomslandsholdet?

Her afslører den 69-årige 'Sådan nogen som os'-musiker sit ritual, når landsholdet spiller, problemerne ved harpiks, og hvorfor musik og reklamer ikke hører hjemme i håndbold.

Hvordan vil du beskrive dig selv som håndboldspiller?

»Jeg spillede for IK Skovbakken i et par sæsoner i den bedste række, men var aldrig fast på holdet. Jeg kom mest ind, når de gode skulle have lidt luft.«

»På et tidspunkt var jeg inde omkring ungdomslandsholdet, men blev bortvist, fordi jeg bad om at få fri til at komme på Roskilde Festival og se Bob Marley. Det syntes min træner ikke var en god grund, haha.«

Hvornår peakede din håndboldkarriere?

»Det gjorde den, da jeg fik 12 minutter i en Europa-kamp. Vi havde trukket den værst tænkelige modstander. Et hold fra eks-Jugoslavien, der var regerende mestre. Det var en heksekedel, og vi røg ud i første kamp.«

Hvem var den lokale legende i din klub?

»Der var flere. Jeg spillede med Tomas Pazyj og Erik Bue Pedersen (landsholdsspillere i 1970'erne, red.), der var fantastiske. Erik Bue var også min træner som dreng og er stadig i dag mit store forbillede.«

Hvad er dit forhold til Volbeats 'For evigt' og musik i håndbold?

»Det skal væk, haha. Det er rigeligt spændende i forvejen. Jeg husker en finale, hvor der ustandseligt blev spillet 'Hammer hammer fedt'. Jeg forstår ikke, at det er nødvendigt med musik midt i en kamp.«

»Det er en skændsel for sporten. De kan spille musik før og efter kampene, men ikke under. Der kan de godt droppe musikken.«

Hvornår er det mest irriterende at have harpiks på fingrene?

»Haha, efter en kamp! Det er en meget speciel disciplin at rende rundt med fingrene smurt ind i harpiks. Man kommer tit ud for et eller andet, for eksempel hvis man skal binde sine sko. Det er bare noget bøvl.«

Poul Krebs medgiver, at det kan være noget bøvl at have harpiks på fingrene.
Poul Krebs medgiver, at det kan være noget bøvl at have harpiks på fingrene. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Har du et fast ritual, når landsholdet spiller?

»Jeg står op. Fordi jeg synes, det er så spændende. Sidste gang, der var VM, stod jeg op i tre uger.«

Hvad er det smukkeste ved håndbold?

»At meget af det foregår i hovedet på folk. Et hold kan spille helt fantastisk og virke umulige at slå og pludselig kan de ingenting. Det er fascinerende.«

»Jeg synes også, det er smukt, at sporten har brug for så mange forskellige karakterer. Ham der er hurtig, ham der er tung og står i vejen, ham der holder sammen på hele holdet.« 

»Jeg synes, de har hinandens ryg på en måde, som man sjældent ser i andre sportsgrene.«

Hvad er det dummeste ved håndbold?

»Det er ikke så smukt, at alt skal klistres til med reklamer. Det burde der være en lov imod. På et landshold skal man ikke løbe rundt og have LIDL stående på røven. Det duer ikke. Væk med det, haha.«

Henrik Mølgaard, Mathias Gidsel og Magnus Saustrup under en Golden League-kamp i 2024.
Henrik Mølgaard, Mathias Gidsel og Magnus Saustrup under en Golden League-kamp i 2024. Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Hvorfor tror du, at der er mange, der synes, at håndbold er en bonderøvs-sport?

»Haha, jeg elsker det. For det er det jo også. Og det er fantastisk. Hvad var Skjern blevet til uden deres håndboldhold?«

»Det er fedt, at nogle ildsjæles arbejde kan skabe hold rundt omkring i landet, der er umulige at slå, som styrker et sammenhold og sætter dem på landkortet. Det er fedt, at stjernerne er spredt ud over hele landet og ikke centreret i de store byer.«

Hvornår blev du sidst rørt over en håndboldkamp?

»Det jeg husker som det vildeste, jeg har oplevet, var da vi vandt pokalfinalen (i 1975). En spiller som næsten aldrig scorede tog røven på alle og scorede det afgørende mål.«

Skal du se EM-kampene i Jyske Bank Boxen?

»Jeg starter snart en lang turné, men jeg håber, at jeg kan komme over og se en enkelt af kampene. Det plejer jeg.«