
Lars Mikkelsen har taget fri i tre uger for at kunne sidde i Jyske Bank Boxen og heppe på Danmarks håndboldherre.
Her afslører den 61-årige danske verdensstjerne, hvornår hans egen håndboldkarriere peakede, hvorfor den stoppede, og hvornår han sidst fældede en tåre over sin yndlingssport.
Er det rigtigt, at du har taget fri i tre uger for at se landsholdet spille EM?
»Ja, det var en mulighed, der opstod, og jeg har altid gerne ville se en hel slutrunde. Især med dette hold, så jeg er fast gæst i Jyske Bank Boxen.«
Spiller du stadig selv?
»Nej, jeg stoppede for 30 år siden. Jeg brækkede et ribben, og så var det ligesom det. Jeg skulle jo stå på en scene om aftenen, så det hang ikke sammen. Det blev noget bøvl, og derfor stoppede jeg.«

Hvordan vil du beskrive din egen håndboldkarriere?
»Jeg var fløj og senere lidt back, men det var noget sekunda. Der var et enkelt år, hvor jeg spillede en lille smule 3. division, men jeg var aldrig fast mand.«
»Det var en stor del af hele min opvækst at være en del af foreningslivet. Både med håndbold og basket, men det var aldrig min interesse at gå videre med det som voksen.«
Hvornår peakede din håndboldkarriere?
»Haha, den peakede aldrig. Måske da jeg var inde omkring 3. division. Det var lige da jeg rykkede op som seniorspiller, så jeg var nok omkring de 18-19 år.«
Har du et ritual, når du ser landsholdet?
»Nej, jeg skal bare se det. Og jeg skal helst sidde i hallen. Stemningen er fantastisk og det at kunne være med til at bakke dem op - det føles så rart.«

Er der en særlig spiller, du er benovet over?
»Jeg er benovet over hele holdet og deres spillestil. Det hjælper selvfølgelig at have de rigtige spillere og måske verdens bedste træner, men jeg synes, de på en måde har redefineret sporten.«
»Det var det samme, Frankrig gjorde før i tiden med spillere som Fernandez og Karabatic, hvor de ikke var til at komme i nærheden af. Vi er lidt samme sted i dag, og det er fantastisk at se på.«
Hvornår fældede du sidst en tåre over landsholdet?
»Det gør jeg tit. Sidste gang var nok, da vi blev verdensmestre sidste år. Og ellers hver gang vi synger nationalmelodien i hallen. Jeg kan ikke helt definere hvorfor. Det er noget nationalfølelse.«
Hvad er det smukkeste ved håndbold?
»Det kreative, smukke spil, som vi spiller indimellem. Når det siger ping-pong-ping-pong, og de finder hinanden. Det er simpelthen så flot.«

Hvad er så det dummeste ved håndbold?
»Der er ikke rigtig noget.«
Heller ikke musikken?
»Nej, man gør jo, hvad man skal for at få publikum engageret i hallen. Jeg tror, man er nødt til at opleve det for at forstå det.«
»Det er også derfor, jeg prøver at slæbe så mange med som muligt, for at de kan fornemme det og få en følelse for det. Man bliver bare grebet af det, når man sidder der.«
LÆS OGSÅ: Poul Krebs revser håndbold-tradition: 'Det er en skændsel'
LÆS OGSÅ: Vigtig detalje satte en stopper for Jesper Lohmanns håndbold-karriere
