Det kendte dansktoporkester Fede Finn og Funny Boyz går i opløsning, meldte de ud på Facebook i sidste uge – og dog!
For nu åbner frontmand og stifter af bandet, Lennart Johannessen, op for, at det måske alligevel ikke er helt farvel.
»Det bliver den helt store Grand Finale med tv-programmer og koncerter rundt omkring, og så lukker og slukker vi.«
Og det er definitivt?
»Nej, der er ikke noget, der er definitivt her i landet. Vi kommer med en fantastisk single i januar, og drømmen er da at komme rundt i Europa med den single, og så kan det jo være, det hele ændrer sig,« siger Lennart Johannessen.
Så hvis der kommer ny musik, der sparker røv, så tager du gerne en tur mere i manegen?
»Det er det!,« understreger frontmanden.
Bandet har ellers meldt en større »Farvel-Tour« ud, hvor de kommer rundt i det danske land i løbet af 2025, og hvor hittet 'Kærligheden brænder' skal få hjerterne i kog blandt fans.
Det kommer ovenpå, at musikerens helbred ikke er, hvad det har været:
»Når man er diabetiker og har dårlig syn, så bliver motorikken dårlig. Og det vil sige, at jeg skal passe på, at jeg ikke skvatter, når det er nat, for der kan jeg ikke se en skid,« siger musikeren og tilføjer:
»Jeg har vel et orienteringssyn på 5-8-10, så jeg kæmper virkelig med mit syn.«
Ikke desto mindre orienterer Lennart Johannessen sig gerne imod nye koncerter, og er bestemt heller ikke bleg for at opfylde Janni Rees ønske - som du kan læse om i artiklen herunder - han har nemlig altid haft et mere end godt øje til realitystjernen.
Læs hele historien om Jannis ønske HER.