»Smil Janni Ree, du så lækker for og bag,« sådan skråler Fede Finn & Funny Boyz i en sang dedikeret til Janni Ree.

Men for tiden er smilet aftaget:

»Jeg er ked af, at de går i opløsning. Jeg synes, de er pragtfulde, og de har jo dedikeret den her fine sang til mig, som de trofast spiller, hver gang de er ude og optræde.«

Sådan udtaler Janni Ree ovenpå, at bandet har gjort det klart, at deres sidste koncert vil være i udgangen af 2025.

Sangen 'Janni Ree' udkom i 2022, men bandets frontfigur og stifter, Lennart Johannessen, har længe haft et godt øje til realitystjernen:

»Hvis en kvinde skulle falde ned med faldskærm i min have, så er det Janni. Jeg må indrømme, jeg har været forelsket i hende i flere år,« siger Lennart Johannessen, som sidste år kunne fejre guldbryllup med sin Lene.

Det holder dog ikke musikeren tilbage, som i næsten 20 år har haft et godt øje til den tidligere Oddset-babe:

»Jeg har altid synes, hun var sød, og jeg har da også mødt hende nogle gange. Og så har jeg også krammet hende og dermed opnået, hvad jeg ville. Du ved, det var en drøm at komme tæt på hende.«

Hvordan skal det forstås?

»Jeg kunne være frisk på det hele,« svarer han.

Janni Ree er smigret:

»Jeg er meget beæret og får meget røde kinder. Han er bestemt jordens sødeste og dejligste, men vi holder det til et kram.«

Har du nogensinde været forelsket i Lennart?

»Ej, ej, ej. Nej altså, men det er da meget sødt, at han sådan har været forelsket i mig,« siger Janni i selvsamme opkald, hvor hun giver en smagsprøve på det, man har kunnet opleve på alverdens kræmmermarkeder:

Jani Ree gav den til sin fest, som stod i farven pinks tegn.
Jani Ree gav den til sin fest, som stod i farven pinks tegn. Foto: Privatbillede
Vis mere

»Smil Janni Ree, åh, åh, åh!« synger hun med fuld kraft.

»Ja, jeg synger som en kat, der bliver trukket i halen, men de gange hvor jeg har stået på scenen med bandet, så giver jeg den bare maks gas!«

Og gas gav hun den bestemt også til Reality Award i 2022, hvor Fede Finn & Funny Boyz sang direkte til realitystjernen:

»Jeg synes, de er så dygtige, og jeg elsker dem alle sammen. De er så fantastiske. Og man bliver bare i godt humør, når de kommer og spiller.«

Jannis veninder brød ud i stor applaus, da Janni tog scenen.
Jannis veninder brød ud i stor applaus, da Janni tog scenen. Foto: Privatbillede
Vis mere

Bandet har også tidligere været ude og optræde til Jannis fødselsdag, et såkaldt pink party.

»Der sang de for mig og alle pigerne. Det var virkelig sødt, og der var jeg også oppe på scenen og synge lidt med,« afslutter Janni Ree, som håber, at succesen kan genoptages til hendes 55-års fødselsdag næste år.

»Selvfølgelig kommer vi da og optræder for Janni på hendes 55-års fødselsdag, hvis hun gerne vil have det. Vi kommer også gerne til hendes 60-års fødselsdag! Det må vi finde ud af,« understreger Lennart Johannessen.

LÆS: Fede Finn & Funny Boyz trækker i land HER.