Både Christian Kjær og hans hustru Susan Astani er blevet sagsøgt af rigmandens søn i en bitter strid om arveretten til Skærbæk Plantage.

Men nu har den 81-årige rigmand sagsøgt sønnen Philip Kjær tilbage - og det viser sig at dreje om noget helt andet end det lukrative skovområde nær Silkeborg.

Det fortæller Susan Astani nu til B.T.

»Det er en lang historie,« starter Susan Astani om, hvorfor hun ikke, ligesom sin mand, selv har kvitteret med at lægge sag an mod Philip Kjær.

Christian Kjærs fornemme Skærbæk Plantage har indbragt ham mange millioner kroner og gode stunder. En dag skal yngstesønnen arve det hele – på én betingelse. Foto: Monday Media.
Christian Kjærs fornemme Skærbæk Plantage har indbragt ham mange millioner kroner og gode stunder. En dag skal yngstesønnen arve det hele – på én betingelse. Foto: Monday Media.

For nu viser det sig, at Christian Kjær ikke har modsagsøgt Philip Kjær, fordi den 56-årige søn gennem retten vil have både Christian Kjær og Susan Astani til at anerkende, at han skulle være den retmæssige arvtager af det indbringende skovdriftsområde.

I stedet er det en ny sag med hårde beskyldninger, der ulmer mellem far og søn.

»Det har været en lang proces. Philip skylder Christian nogle penge. Han har ikke været særlig sød ved sin far,« lyder forklaringen bag det nye søgsmål fra Susan Astani.

Hun fortæller, at det ikke mindst skulle dreje sig om flere ellers 'familievenlige priser', som ikke er blevet betalt af Philip Kjær.

Christian Kjærs ældste søn Philip Kjær med sin hustru Esther og datter Nikita. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Christian Kjærs ældste søn Philip Kjær med sin hustru Esther og datter Nikita. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det gælder herunder for flere stykker jord omkring nordsjællandske Sandbjerg, han allerede har overtaget, samt en ejerlejlighed i Rungsted Havn, som Christian Kjær lod sin ekskone, Philip Kjærs mor, balletdanserinden Fritzy Koch, blive boende i.

Lejligheden overtog Philip Kjær så efter morens død, men angiveligt har han endnu ikke fået betalt den beskedne familiepris på lejligheden, som Christian Kjær gav ham - og allerede har betalt gaveafgift for at kunne give ham.

Derudover skulle Philip Kjær have bestilt en række møbler for Christian Kjær, som han nu skulle påstå at være den retmæssige ejer af.

»Christian har altid betalt for alt, men Philip har ikke overholdt sin del af aftalerne, så nu har Christian fået nok af, hvordan han har opført sig,« lyder det fra Susan Astani om det nye søgsmål.

B.T. forsøger fortsat at få en kommentar fra Philip Kjær gennem hans advokat, Thomas Donatzky.

Bitter arvestrid: Gjorde sønnen arveløs - og blev sagsøgt
Det var i sidste uge, at Susan Astani overfor Her & Nu røbede, at Christian Kjær nu havde sendt sit eget søgsmål afsted mod sønnen, der ville hive ham i retten.

»Nu har Christian også sagsøgt ham. Så nu skal vi allerede mødes i Retten i Lyngby i april,« fortalte Susan Astani da til ugebladet.

Men nu fortæller den 54-årige læge altså til B.T., at Christian Kjær har sagsøgt sønnen på grund af en anden stridighed over manglende tilbagebetalinger - og ikke på grund af arvestriden over Skærbæk Plantage.

Som B.T. tidligere har kunne afsløre, så har Susan Astani købt Skærbæk Plantage for 82 millioner kroner fra Christian Kjær og har dermed erhvervet alle ejendomme og al jord tilhørende den godt 2000 hektar store skovdriftsplantage nær Silkeborg.

Christian Kjær er gift med Susan Astani, som han har sønnen Alexander med. Den i dag 12-årige søn er rigmandens hovedarving, der blandt andet også får Skærbæk Plantage, hvor familien har ønsket at bo.
Christian Kjær er gift med Susan Astani, som han har sønnen Alexander med. Den i dag 12-årige søn er rigmandens hovedarving, der blandt andet også får Skærbæk Plantage, hvor familien har ønsket at bo. Søren Bidstrup

Skærbæk Plantage har gennem tiden indbragt Christian Kjær mange millioner kroner - foruden gode stunder - og det er rigmandens ønske, at hans og Susan Astanis 12-årige søn Alexander en dag skal arve det hele, nu blot fra Susan Astani.

Philip Kjær derimod er gået rettens vej, fordi han mener, at han var blevet lovet Skærbæk Plantage af sin far, og at Susan Astani derfor har overtaget plantagen i ond tro - noget, hun selv kalder for en 'usand påstand'.

Christian Kjær har tværtimod ønsket at gøre ældstesønnen Philip Kjær arveløs – foruden sin tvangsarv og andre milliongoder – fordi han føler sig svigtet af sønnen, som han mener har været grisk og ufølsom overfor ham.

Christian Kjær har desuden et krav til sønnen Alexander, hvis han vil arve Skærbæk Plantage, som Philip Kjær er klar til at slås i retten om. Læs hvad kravet er HER.