Venstre-politiker Anahita Malakians har fået grimme reaktioner som konsekvens af, at hun har startet en debat i forsøget på at få alle til at acceptere, at unge kvinder har mange sexpartnere og er ærlige om det.

Den 35-årige kvinde, der tidligere har været opstillet til Folketinget, og forventer at blive det igen, har startet kampagnen ‘#over10’ på Facebook, efter en ung kvinde fortalte hende, at hun var blevet udskammet for at have 17 sexpartnere på fire år.

Men efter at Anahita Malakians, der er født i Iran, selv har stillet sig i frontlinjen ved at fortælle ærligt om sit eget sexliv, der tæller et trecifret antal mænd, har hun selv mærket, hvordan nogle ser ned på kvinder med mange partnere, fortæller hun til B.T.

Det er ikke alle, der er lige begejstrede for den 35-åriges kampagne. Vis mere

»Folk kalder mig luder og ‘rundetrunte,’ og en har spurgt, om han må slikke mit skræv. Jeg er også blevet kaldt ‘muggiskøge,’ kvalmende, benspredende og et symbol på Venstres totale forfald, så hvis jeg gik op i at have en ære, så ville den være krænket. Men jeg har gjort op med mig selv, at det er en del af gamet i at være i politik,« siger hun og fortsætter.

»En rød tråd i de ting, folk skriver, er, at folk stiller spørgsmålstegn ved, hvordan man kan opstille en person som mig. Folk mener åbenbart, at jeg degenerer politik.«

Den 35-årige politiker tager et opgør med, at promiskuøse kvinder er at betragte som 'ludere, billige eller brugte'. Vis mere

En rapport fra juni som Ligestillingsministeriet har bestilt - udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, konkluderer blandt andet, at ‘seksuelt erfarne piger med skiftende partnere generelt mødes med fordømmelse og ringeagt, mens drenge i stedet hyldes for den samme praksis.’

Og det har blot bekræftet Anahita Malakians i, at der er behov for #over10-kampagnen.

»I første omgang er antallet ligegyldigt. Pointen er, at for et ungt menneske, der lige er startet på sit seksuelle liv, så kan omgangskredsen måske mene, at flere end ti sexpartnere er mange. Men ved, at jeg står frem og siger, at jeg har haft over 100 sexpartnere og spørger, om det er for mange, så bliver det hele relativt, og antallet bliver ligegyldigt. Pludselig er 17 partnere på fire år ikke mange,« siger hun og fortsætter:

»Der er ingen skam i at vise, at man har haft mange partnere. Jeg opfordrer de i min egen generation, som jeg kan se har haft et aktivt sexliv, til at stå frem med det, for hvis mange gør det, bliver det hele mere normaliseret. Og de unge kan se, at man godt kan sidde i fine jobs, eksempelvis være politiker, selvom man har været sammen med mange.«

Aktivt sexliv ikke problem i politik

Anahita Malakians, der er selvstændig og har sin egen tøjbutik på Frederiksberg, frygter ikke, at hendes åbenhed om sit sexliv kan blive en forhindring i forhold til forhåbningerne om en politisk karriere, fortæller hun.

»Jeg har været opstillet som kandidat før, og en af de ting jeg har sagt, når nogen spørger mig, om jeg har skeletter i skabet, er, at det har jeg ikke, med mindre det er et problem at være promiskuøs.«

Ifølge ligestillingsordfører hos Venstre, Martin Geertsen, er der da heller intet i Anahita Malakians valg om at fortælle om sit aktive sexliv, der kan blive en barriere for hende i vejen mod Christiansborg.

»Det er overhovedet ikke en forhindring. Nu kan jeg kun tale ud fra, hvordan det er at være stillet op i København, men jeg anser i hvert fald de københavnske vælgere over en bred kam for at være et liberalt folkefærd. Anahita skal bare klø på,« siger han.

Anahita Malakians har startet kampagnen #over100 og har før stillet op til Folketinget for Venstre, nu er hun igen blevet valgt som kandidat. Pressefoto Vis mere

Ligestillingsordføreren ærgrer sig over, at hans partifælle er stødt på grimme kommentarer i forbindelse med, at hun har rejst debatten om, hvorvidt kvinder kan have for mange sexpartnere.

»Jeg synes selvfølgelig, at det er fuldstændig uacceptabelt. Man kan sige, at det gode ved sociale medier er, at vi kan samtale med hinanden om ting, vi ikke kunne tidligere. Men bagsiden er så, at man sidder bag sin skærm og skriver ting, som man nok ikke ville turde sige ansigt til ansigt,« siger Martin Geertsen.

Den grimme sprogbrug til trods er Anahita Malakians dog ingenlunde afskrækket fra at fortsætte sin kampagne.

»Det er ikke så slemt, som jeg havde troet, det ville være. De ting, der kommer, er ikke noget, der skræmmer mig nok til, at det bundfæster sig i mig, men det er da ikke behageligt at læse.«