Anahita Malakians er 1. generationsindvandrer fra Iran, og hun har valgt at kalde sine børn Alexander, Victoria og Athene. Navne der ifølge hende betyder, at børnene får nemmere ved at integrere sig i det danske samfund.
»Jeg har valgt de her navne, fordi de passer til det her samfund. Mine børn skal ikke vokse op og føle, deres navne skal være en forhindring,« siger Anahita Malakians.
Hun er en af dem, der har taget del i den heftige navnedebat, som Joachim B. Olsen startede på Twitter torsdag.
'Hvorfor er der ikke flere ikke-vestlige 3. generations indvanderere, som hedder Ida, Emma, Oliver og Victor?,' skrev Joachim B. Olsen på Twitter.
Og ikke længe efter lavede 35-årige Anahita Malakians et opslag på sin Facebook-profil, hvor hun giver folketingspolitikeren ret.
»Det er Mohammed, der skal sende flest jobansøgninger og optræder i statistikkerne over vold.,« siger hun.
Hun mener ikke, det er navnet, der gør én kriminel, men at det er de diskurser, der opstår i samfundet omkring persongrupper.
Hun fortæller, at vi igennem mange år har lagt mærke til, at det er personer med visse navne, der har svært ved at falde til, og at mange statistikker peger på, at det er den del udlændinge, der begår kriminalitet.
»Folk må kalde deres børn lige det, de har lyst til. Man skal bare kunne tage konsekvensen. Hvis jeg vælger at tatovere mig i hele ansigtet, skal jeg heller ikke forvente at kunne få ethvert job. Det er ikke et spørgsmål om, at folk ikke må kalde deres børn det, de har lyst til, men hvis man vælger at sætte sig selv uden for fællesskabet, kan man ikke kræve, at det accepteres.«
Så du sidestiller dét at hedde Mohammed med at have tatoveringer i hele ansigtet?
»Ja. Det er det samme. Jeg synes, det er et valg, man træffer. Hvis man nu er homoseksuel og bliver diskrimineret, så er det noget andet. Men ethvert frit valg, man træffer, vurderes ud fra det samfund, man bor i.«
Anahita Malakins synes helt klart, der er findes en sammenhæng mellem, hvor godt integreret man er, og hvilke navne man vælger at give sine børn.
»Det er bare sjovt, de meget velintegrerede muslimer vælger nogle navne til deres børn, der passer til det her samfund. Hvis du kigger på brune meningsdannere herhjemme, kalder de i hvert fald ikke deres børn Mohammed,« siger hun.
Navnet er for hende bare et symbol på noget, der stikker endnu dybere.
»Hvis kultur er noget, der forandrer sig hele tiden, så skulle vi tro, at de folk, der kommer til landet, bliver en del af kulturen herunder navngivning af deres børn. Men når de insisterer på, at deres kultur hjemmefra skal bibeholdes, hvad er det så mere, man bibeholder? Er der også andre kulturelle ting, man bibeholder?,« spørger hun.
Og hun mener samtidig, at hvis man opkalder sit barn efter sin profet, så er der det ikke bare et kulturnavn, men så er man et menneske, der har noget religiøst, der er forankret fuldstændig.
Anahita er tidligere folketingskandidat for Venstre, men for nylig har hun valgt at stille op for Nye Borgerlige. Derudover startede hun i sommer hashtagget #over100 for at skabe en debat om kvinders sexliv ved selv at stå frem og sige, hun havde været sammen med over 100 mænd.
