Den stenrige advokat og tidligere storaktionær i Brøndby IF Jan Leth Christensen er blevet politianmeldt af Gentofte Kommune. Det bekræfter han over for BT.
»Jeg modtog anmeldelsen for cirka en måned siden, og jeg har talt med en politibetjent fra Nordsjællands Politi, som har været ude at tage nogle billeder, og nu skal anklagemyndigheden så tage stilling til, om den skal rejse tiltale,« siger Jan Leth Christensen.
Sagen tager sit udspring i Jan Leth Christensens opførelse af en topmoderne luksusvilla i glas og beton og en 300 kvadratmeter stor terrasse, alt sammen tegnet af den danske, verdensberømte stjernearkitekt Bjarke Ingels.
Luksusvillaen skal ligge helt ned til Øresund på Sigridsvej 25 i Hellerup, nord for København, som Jan Leth Christensen har købt for 27 millioner kroner for at rive det gamle hus ned og bygge sit drømmehus.
På vejen bor filminstruktør Ole Bornedal, og på parellelvejen Sundvænget bor tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, som begge tidligere er faret i flint over byggeriet af det store glas-og betonpalæ i det mondæne villakvarter, hvor gamle, smukke patriciavillaer og palæejendomme ligger side om side. Også dronningens veninde Susanne Heering og tidligere Mærsk-bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen bor i kvarteret.
Flere naboer til byggeriet har gjort indsigelse mod byggeriet, og nu kulminerer sagen altså med, at Gentofte Kommune har politianmeldt Jan Leth Christensen for ulovligt at have opført et byggepladshegn på en høfde (en bølgebryder opført af træpæle, der står vinkelret på stranden, red.), der rækker ud i Øresund, og dermed ifølge kommunen ulovligt forhindrer passagen på stranden. Selve byggeriet har kommunen godkendt med visse ændringer.
Kommunen påbød den 14. marts i år Jan Leth Christensen - med frist den 21. marts - at fjerne den del af byggepladshegnet, der forhindrer naboer og andre borgere i at kunne gå langs stranden. Da det ikke skete, politianmeldte kommunen Jan Leth Christensen.
Han har imidlertid reageret ved at klage over kommunens påbud til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som nu skal tage stilling til sagen.
Sagens hovedperson mener selv, at han har retten på sin side.
»Det er korrekt, at offentligheden ifølge en bestemmelse i naturbeskyttelsesloven skal have adgang til stranden. Men der står ‘strand’ i den bestemmelse. Min påstand er, at min private høfde, som er opført lovligt i 1906, ikke er strand, og derfor mener jeg ikke, at jeg skal give passage på min høfde. Med mit hegn kan man stadig gå på stranden på den side af høfden og på den anden side af høfden.«
Men hvis man vil gå en tur langs stranden, skal man altså ifølge dig tage waders på og gå ud i vandet og uden om din høfde?
»Ja, det kan du sige,« siger han og tilføjer:
»Jeg har så forslået Gentofte Kommune, at jeg sætter to låger på høfden, som offentligheden kan passere igennem (forstået på den måde, at forbipasserende i gåretning henover høfden vil have en låge på venstre hånd ind mod land og en låge på højre hånd mod vandsiden. De vil altså frit kunne passere lige hen over høfden i passagen mellem lågerne, red.). Men den løsning har kommunen afvist. Jeg er ikke interesseret i en åben adgang til min ejendom, da mit hus vil blive et tilløbsstykke for hundredvis af arkitektur-interessede og andre hver eneste dag.«
Klagenævnet skal nu i første omgang tage stilling til, om Jan Leth Christensens klage skal have såkaldt opsættende virkning. Har den det, vil det betyde, at hegnet på høfden kan blive stående under sagsbehandlingen, som kan tage op til omkring 12 måneder.
Får klagen ikke opsættende virkning, har Jan Leth Christensen pligt til at fjerne hegnet på høfden med det samme. Gør han ikke det, er det politiet, der skal sørge for, at hegnet på høfden bliver fjernet.
Gentofte Kommune kan på grund af tavshedspligt hverken be- eller afkræfte politianmeldelsen af Jan Leth Christensen, men skriver i en generel udtalelse til lokalavisen Villabyerne:
'I fald kommunen politianmelder et ulovligt opsat plankeværk, er det politiet, der skal drage omsorg for, at det ulovlige plankeværk nedtages, dvs. rejse sigtelse med henblik herpå. Politiet skal naturligvis iagttage afgørelsen i et klagenævn. Hvis et nævn træffer afgørelse om, at klagen ikke har opsættende virkning, og grundejer derfor skal efterkomme kommunens påbud med det samme, kan politiet umiddelbart rejse sigtelse med henblik på, at plankeværket nedtages. Hvis et nævn træffer afgørelse om, at en klage har opsættende virkning, skal politiet afvente nævnets afgørelse.'
Jan Leth Christensen fik sat hegnet på høfden op i januar i år, og han har ingen planer om at pille det ned foreløbig.
»Så længe klagenævnet ikke har truffet afgørelse om, hvorvidt min klage har opsættende virkning eller ej, har jeg ikke pligt til at fjerne hegnet.«
Han pointerer, at han endnu ikke har taget stilling til, hvordan han vil forholde sig, hvis klagenævnet kommer frem til, at hans klage ikke har opsættende virkning, og at han derfor skal følge kommunes påbud med det samme.
»Nej, det har jeg ikke taget stilling til endnu. Det er jo et midlertidigt hegn, som under alle omstændigheder vil blive taget ned om halvandet år, når byggeriet er færdigt. For mig er det afgørende spørgsmål, om jeg har ret til at forhindre folk i at gå op på min private høfde og videre ind på min terrasse, for jeg frygter, at der vil komme hundredevis af mennesker om dagen for at kigge på huset.«
Men kunne du ikke bare sætte et 180 centimeter højt hegn op på indersiden af kystbeskyttelsesmuren på din grund, når byggeriet færdigt, så ville du jo kunne være i fred?
»Jo, men nu bygger jeg forhåbentlig Danmarks smukkeste hus - det mest fantastiske hus, der nogensinde er bygget - og så sætter jeg jo ikke en eller anden grim taberlåge op,« siger han og tilføjer:
»Jeg sætter jo ikke et hegn op, så jeg ikke kan kigge ud over vandet. Det ville jo være dumt. Jeg ønsker jo at lave noget, der er smukt.«
Uffe Ellemann-Jensen har ikke ønsket at kommentere sagen.
