Han har forberedt sig på det længe. Dynekongen Lars Larsen. Og han har sikret sig, at hans børn ikke kan sælge hans livsværk. Nu har han også sat fokus på børnebørnene, der skal oplæres til en dag at overtage Jysk. Og hvis børn og børnebørn ikke makker ret, kan de miste noget af arven.
»Jeg kan jo begrænse deres arv noget, hvis ikke de opfører sig rigtigt. Og det ved de godt,« lyder det smågrinende fra den 69-årige købmand. Men under det brede smil, som er så velkendt fra de mange tv-reklamer, hvor han har ’et godt tilbud til dig’, er der også en alvor. For livsværket Jysk er som et tredje barn for den jyske købmand.
Han startede i 1979 med én butik. Dengang var drømmen 40 butikker. Det mål blev nået efter blot fem år, og i dag tæller imperiet over 2500 butikker.
Og han vil gå langt for at sikre, at hans ’tredje barn’ får det så godt som muligt, når han en dag ikke selv er her længere. Der blev sat et delvist punktum for spekulationerne over Jysks fremtid, da han i 2016 meldte ud, at Jysk skulle overtages delvist af en fond, der ville få bestemmende indflydelse over virksomheden.
Ifølge Larsen får hans børn og børnebørn mindst 90 procent af andelene i virksomheden, mens fonden får den resterende del. Hvis arvingerne ikke kan enes, skal fondens professionelle bestyrelse være overdommer og sørge for at tage den beslutning, der er bedst for Jysk.
Og det er her, at arvingernes opførsel kommer ind i billedet. Lars Larsen har modtaget flere tilbud på opkøb af sit dyneimperium. Men han er ikke interesseret i at sælge – hverken til kapitalfonde eller andre.
Den jyske købmands hjerte banker for Danmark. Og det er vigtigt for ham, at Jysk bliver i Danmark og giver noget tilbage både i form af arbejdspladser og skat til det land, hvor han har bygget formuen op.
»Det kan da godt være, at mine børn eller børnebørn ville sælge, men det kan de ikke, for det er med i mit testamenter, at det skal gå i arv fra generation til generation,« siger købmanden, der tidligere på året langede ud efter de erhvervsmænd, der drager i skattely i udlandet. Forrædere, kaldte Larsen dem. Kritikken holder han fast i.
»Nogle følte sig lidt trådt over tæerne, men hvorfor gjorde de det, hvis det ikke var af skattemæssige årsager, de stak af. Jeg synes, det er forkert, at man tager pengene væk til at fremmed land i stedet for at lade dem blive der, hvor man har skabt sin formue. Det grænser til forræderi,« siger Larsen.
Og det er det, som arvingerne skal lære - at de som hovedejere af Jysk i fremtiden også påtager sig nogle forpligtelser til, at virksomheden opfører sig ’ordentligt’, som Lars Larsen kalder det.
»Det er det mindste, man kan kræve. Jeg føler selv, at jeg har opført mig ordentligt gennem livet, og det tror jeg, man kommer længst med. I gamle dage så man jo mange store virksomheder, der ikke opførte sig ordentligt – og det skal ikke ske for min virksomhed,« siger han og forklarer, at det gælder alt fra, at virksomheden skal bruge ’certificeret træ’, til, at man ikke skal flygte til udlandet for at slippe for skat. Og så for at sikre, at arvingerne ikke bruger formuen op på tant og fjas:
»Det kan de ikke. Og det vil jeg ikke have. Det er vigtigt, at de ikke begynder at ødelægge mit tredje barn,« lyder det fra Larsen, der derfor allerede er ved at sætte sine fire børnebørn på mellem 10 og 18 år ind i familievirksomhedens værdier.
»For at sikre næste generation igen er vi begyndt at holde nogle familiemøder, hvor tredje generation er begyndt at blive sat ind i, hvordan de skal opføre sig overfor andre mennesker.«
Har du direkte skrevet ind i testamentet, at dine arvinger får begrænset arven, hvis de ikke opfører sig ordentligt?
»Det er ikke engang sådan, at mine børn ved, hvad der står deri (testamentet, red.) endnu. Det kommer på et tidspunkt, at jeg lærer dem om det, og hvad man skal stile efter. Det er ikke noget, jeg lige nu vil informere medierne om,« siger han og tilføjer:
»Nu er jeg ved at lære min søn og min datter om, at de skal føre den linje videre. Så der skal jeg nok snart have møde med dem, hvor vi gennemgår det manifest, der fortæller, hvordan de skal opføre sig og give det videre til næste generation og næste generation.«
