Med et nyligt rekordoverskud i Jysk-koncernen på svimlende 3,3 mia. kr. kunne det måske synes fristende for dynekongen Lars Larsen at slå sig ned i udlandet for at spare i skat.

Men man skal hverken regne med flyttebiler foran hans millionvilla ved bredden af Silkeborgsøerne eller sindrige skattely-konstruktioner for hans forretningsimperium, der i dag tæller over 2.500 butikker - alene i Jysk. Dertil kommer over en halv snes andre selskaber som bl.a. Ilva, Idémøbler og Bolia.

For den jyske købmand har intet tilovers for danske erhvervsfolk, der flytter til udlandet for at slippe billigere i skat. Det understreger han i et interview med B.T., efter at han forleden vandt Den Berlingske Fonds Hæderspris 2018 og i sin takketale nævnte, at han har det fint med at betale skat.

»Jeg har altid været glad for at betale skat og har gjort det med glæde. For jeg lærte i mine unge dage, at jo mere skat man betalte, jo mere havde man tjent, og det er vel i store træk rigtigt,« siger han.

»Selvfølgelig vil man ikke betale mere end nødvendigt, men jeg føler, at de er nogle forrædere, dem, der tjener en masse penge i Danmark og så stikker af til udlandet. Det var det sidste, som jeg kunne finde på. Overhovedet,« understreger Lars Larsen.

Han ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvem han har i tankerne, men forklarer, at det er selve princippet i tankegangen, som taler ham inderligt imod. Og som også tidligere har fået ham til at kalde skatteflugt for »noget forbandet svineri« og udøverne for »halvidioter«.

»Jeg skal ikke udlevere nogen, men det er jo et velkendt fænomen. Danmark har givet dem det hele, og så vil de ikke betale skat. På den måde kan samfundet ikke hænge sammen. Hvordan skulle vores velfærd ellers have nogle af de bedste systemer i verden i forhold til eksempelvis undervisning og sundhed, hvis ikke man ligesom er med til at få samfundet til at fungere,« spørger dynekongen på sindigt jysk med sin let gnæggende stemme.

»Jeg vil ikke sige, at jeg ligefrem kæmper for at få højere skat, men skat er en nødvendighed, som man må acceptere. Så må politikerne slås om, hvad en rimelig skat er. Selv betaler jeg et eller andet trecifret millionbeløb i selskabsskat, selv om den er sat ned. Og jeg vil da gerne have så meget som muligt tilbage til at investere i nye butikker, nye selskaber og nye lande osv.«

På den seneste liste over Danmarks rigeste, som Berlingske Business offentliggjorde i september, var Lars Larsen placeret som nummer fire med en skønnet formue på 27,8 mia. kr. Og den opgørelse havde altså ikke det seneste overskud i Jysk på 3,3 mia. kr. medregnet. Det svarer til en indtjening på næsten 10 mio. kr. om dagen på salget af dyner, puder, håndklæder m.m. i foreløbig 49 lande verden over.

»Det er det bedste resultat ever. Det er dejligt at kunne sige det næsten år efter år. Og et beløb i den størrelsesorden ville jeg overhovedet ikke have kunnet fatte, da jeg var ung. Jeg kæmpede i flere år med at tjene den første million. Men jeg har siden brugt pengene på at investere i nye forretninger og nye koncepter. Jo mere du tjener, jo mere kan du sætte i nye aktiviteter,« siger den evige iværksætter og slår behersket ud med hænderne.

Lars Larsen får Den Berlingske Fonds Hæderspris 2018 Vis mere

I Europa bliver Irland formentlig det næste land, hvor Jysk selv skal stå for at drive forretninger.

»Men der skal nok komme to-tre lande inden, som køres på franchise. Det bliver sikkert uden for Europa, for der er ikke rigtig flere lande her på kontinentet at tage af,« siger Lars Larsen med et smil og nævner både Chile og Australien som mulige lande, der kan blive inddraget på koncernens verdenskort.

69-årige Lars Larsen har de senere år overladt den daglige drift af Jysk til andre, men har som bestyrelsesformand stadig et solidt greb om tøjlerne på sit livsværk. Han kone Kris, der er et år yngre, arbejder stadig lidt et par gange om ugen som butiksassistent i en Jysk-forretning i nærheden af parrets hjem i Sejs ved Silkeborg.

Hun er normalt ikke meget for at stå frem i rampelyset, men for et år siden medvirkede begge ægtefæller i en portrætudsendelse på DR1 om Jysk-imperiets grundlægger. Det har betydet, at også dyne-Larsens kone nu med jævne mellemrum bliver genkendt.

»Af og til kommer kunderne og beder om at få taget en selfie med hende. Det vil hun nu ikke være med til, men jeg har jo misbrugt mig selv gennem hele karrieren, så jeg har det fint med den slags og har selv været ude om det, hvis folk spørger,« siger Lars Larsen.

Fra fattig bondedreng til mangemilliardær

På mindre end 40 år har Lars Larsen skabt sit helt eget forretningseventyr, som selv H. C. Andersen dårligt havde kunnet matche.

Et eventyr om en lille iværksættertrang, der i konstant vækst har tryllet en enkelt forretning med bl.a. gåsedunsdyner på Silkeborgvej i Aarhus om til foreløbig over 2500 butikker i 49 lande. Og gjort den fattige bondedreng fra Thy til Danmarks fjerderigeste privatperson med en skønnet formue på omkring 28.000.000.000 kr.

Dyne-Larsens rigdom i dag ligger milevidt fra barndommen i yderst fattige kår i det nordvestlige Jylland som den yngste i en søskendeflok på fire. Faderen var kartoffelavler og døde, kort inden lille Lars kom til verden.

Moderen havde været oldfrue på et hotel, blev psykisk skrøbelig og bidrog stærkt til, at Lars Larsens barndom med hans egne ord især handlede om overlevelse. Og allerede som dreng udviklede den senere mangemilliardær et godt blik for at tjene en skilling på småjob. Han arbejdede bl. a. som bydreng, fangede fisk og samlede mågeæg og flasker.

»Der blev grinet noget, fordi jeg gik i mine storebrødres aflagte tøj, som var stoppet mange gange. Det irriterede mig meget, og den nedladende mobning fra de andre knægte opbyggede en trang i mig til, at jeg nok skulle vise dem. Det har givet mig modstandskraft og en vis terrieragtig stædighed til at klare mig igennem«, har Lars Larsen tidligere fortalt til B.T.

»Det har siddet dybt i mig fra barnsben, at vi skulle spare og tænke over, hvad vi brugte pengene til. Nogle vil måske sige, at jeg er småfornæret, men jeg mener nu snarere, at jeg er prisbevidst,« lyder hans egen analyse.

I efteråret 2016 blev det kendt, at Lars Larsen har planlagt på lang sigt at lade en erhvervsdrivende fond overtage hovedparten af værdierne i Jysk for at fremtidssikre den verdensomspændende vækst i forretningsimperiet. Hans to børn - Jacob og Mette - kommer dog ikke til at lide økonomisk nød og bliver gradvist kørt i stilling som indflydelsesrige bestyrelsesmedlemmer.

For Lars Larsen er Jysk et hjertebarn, som han ikke kunne drømme om at skille sig af med for nok så mange penge.

»Jeg arbejder ikke for at tjene mere, men for at kunne komme videre med mit »byggeprojekt« - et verdensomspændende firma. Mit liv ville være spildt, hvis jeg solgte til en af de der investeringsfonde, der bejler til min gunst, så jeg kunne få sat en masse milliarder ind på kontoen. Det ville være som at sælge mit barn,« har han understreget over for B.T.

Og imens hygger Lars Larsen sig på sine ældre dage med at spille golf, rejse og jævnligt lægge turen forbi sit kontor i Jysk-koncernens hovedkvarter i Brabrand ved Aarhus. Her hedder han hverken Lars eller Larsen, men slet og ret Købmanden.