Anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning. Det er alle lidelser, som ofte bliver forbundet med kvinder. Men et stort antal danske mænd lider også af en spiseforstyrrelse. Ud af de cirka 75.000 danskere, som har en spiseforstyrrelse, estimeres det, at omkring hver femte af dem er mænd.
Men selvom antallet af mænd, som er ramt af en spiseforstyrrelse, er forholdsvis højt herhjemme, lever mændene ofte med sygdommen i stilhed og føler en stor skam. Det siger Rasmus Thastum, projektleder ved Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade (ViOSS).
»Traditionelt har spiseforstyrrelser været anset som en kvindesygdom, og det bevirker, at mænd med spiseforstyrrelser føler sig stigmatiserede og derfor ikke råber op og søger hjælp. Der er et stort tabu forbundet med at lide af en spiseforstyrrelse, hvis man er en dreng eller en mand,« siger han.
Den store skam, som mænd med spiseforstyrrelser ofte oplever, betyder, at der er et stort mørketal på området, og at mange mænd aldrig bliver behandlet for deres lidelser, siger Rasmus Thastum.
Mænd kommer ikke i behandling
På Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Gentofte, oplever de, at mænd meget sjældent kommer i behandling.
»Tærsklen for, hvornår man beder om hjælp, når man er mand og har en spiseforstyrrelse, er rigtig høj. Det er heller ikke så naturligt for den praktiserende læge at spørge ind til spisning hos mænd, for spiseforstyrrelser er ofte ikke noget, man forbinder med mænd,« siger Birgitte Munk Jensen, overlæge på Ambulatorium for Spiseforstyrrelser.
Af samme grund er antallet af mænd, som lider af en spiseforstyrrelse, sandsynligvis meget højere, end vi er klar over, siger hun.
“Jeg var jo en mand, så jeg havde ikke brug for hjælp”
En af de mænd, som har kæmpet med en spiseforstyrrelse, er 44-årige Ditlev Traasdahl Madsen. I 12 år led han af spiseforstyrrelsen megareksi, som indebærer store mængder af træning og stramme kostplaner. Spiseforstyrrelsen holdt han for sig selv.
»Jeg snakkede ikke med nogle om det, for det er et kæmpe tabuemne. Spiseforstyrrelser er kun et emne for piger, tænkte jeg. Og jeg var jo en mand, så jeg havde ikke brug for hjælp. Jeg troede, at jeg selv kunne klare problemerne,« siger han.
Besat af træning
For Ditlev Traasdahl Madsen begyndte spiseforstyrrelsen, da han var 17 år. I skolegården følte han sig overset af pigerne, fordi han var mindre end de andre drenge. I håb om at blive større begyndte Ditlev Traasdahl Madsen derfor at træne mere og mere. Det blev hurtigt til en besættelse, og snart blev overspisning også en fast del af hans hverdag.
»Jeg stod op om natten for at spise, for jeg følte, at jeg blev mindre, hvis jeg ikke stod op og spiste noget mad. Jeg ville ikke blive mindre, for så var der ingen, som så mig,« siger han.
Besættelsen af træning og ønsket om at blive større fik ham til at udvikle et misbrug af anabole steroider. Et misbrug, som stod på i mange år. Men for 15 år siden skete der noget, som vendte op og ned på Ditlev Traasdahl Madsens liv. På grund af sit misbrug af steroider blev han ramt af en blodprop i hjernen og blev lam i venstre side af kroppen. Blodproppen gjorde, at han for første gang fik professionel hjælp til at håndtere sin spiseforstyrrelse og derfor fik kontrol over sin træning og overspisning.
Men spiseforstyrrelsen sætter stadig sine spor den dag i dag.
»Spiseforstyrrelsen vender hele tiden tilbage og er med mig i baghovedet. En kvinde med anoreksi synes jo hele tiden, at hun er tyk. Men her er det omvendt, jeg synes hele tiden, at jeg er så mager, tynd og lille, når jeg ser mig selv i spejlet,« siger han.
I dag er Ditlev Traasdahl Madsen førtidspensionist og går med en benskinne som følge af lammelsen i venstre side. Han lider dog ikke længere af megareksi, men rejser rundt i Danmark og holder foredrag om spiseforstyrrelser blandt mænd.
Denne artikel er skrevet af journaliststuderende fra Roskilde Universitet som en del af et samarbejde mellem bt.dk og Journalistik på RUC.
