Erik Olsen på 76 år har fundet sin egen metode til at komme godt igennem novembers tilbudsfristeler uden at bruge ekstra penge. 

Han har to principper, han ikke viger fra. 

»Det gælder om ikke at lade sig lokke til at gøre forkerte køb,« siger Erik Clausen , der er pensioneret jurist og bor i Espergærde på Nordsjælland

Det ene princip handler om, at man skal lade være med at kigge på alle de store gule spots, hvor der står, at man kan spare 75 procent eller lignende. 

»Lad være med at se på, hvad der står, man sparer på varen. Se på, hvad der står som den reelle pris. Ikke alt det andet, der bruges til at lokke en til at gøre et køb,« siger han. 

Og så slår han også fast, at man skal lade være med at købe ting, hvis man ikke står og mangler det.

Enten til en selv eller som en julegave.

»Jeg har kun købt én ting på særligt Black Week-tilbud. Det var et sengelinned i Jysk, som jeg alligevel skulle have,« siger han og tilføjer:

»Så ja, jeg har købt en vare på tilbud, men det var altså noget, jeg stod og skulle bruge. Ellers havde jeg aldrig købt varen.«

En ekspert hos Forbrugerrådet Tænk har man tre råd til at komme sikkert igennem 'Black Week'.

Læs rådene HER.

Har du lyst til at starte med at investere, men ønsker ikke at bruge timevis på at læse op, så frygt ej. I seneste afsnit af Spar Kassen får du den helt simple indføring, som selv børn kan forstå.

Lyt med på Spotify, Apple Podcast eller herunder: