En cykelrytter var på vej mod en sikker sejr efter i et løb på cirka 88 kilometer på øen El Hierro, som ligger i Atlanterhavet.

Men en kvindelig tilskuer ville det anderledes. Hun var således meget uopmærksom med sin mobiltelefon i hånden og gik ud foran rytteren kort før, han nåede målstregen.

Her kom han sprintende i meget høj fart, og det resulterede i et meget voldsomt sammenstød samt en misset sejr. Det skriver Daily Mail.

Tilskueren blev behandlet på stedet for sine skader, mens cykelrytteren blev transporteret til et hospitalet, hvor han blev behandlet for hovedskader. Det vides ikke, hvor alvorlig en skade der er tale om.

Kort efter uheldet. Foto: Twitter.
Kort efter uheldet. Foto: Twitter.
Vis mere

Det britiske medie skriver videre, at den uheldige rytter har lidt hukommelsestab efter kollisionen bare få meter inden målstregen.

Ordensmagten på El Hierro er gået ind i sagen, men det vides ikke på nuværende tidspunkt, om de vælger at anklage kvinden for noget kriminelt eller ej.

Billeder fra opløbsstrækningen viser, at rytteren selvfølgelig har hjelm på, mens den kvindelige tilskuer rammer asfalten først. Alligevel slap hun billigst fra sammenstødet.

Identiterne på de to involverede har man valgt at holde hemmelige. Det forklares ikke hvorfor.