Debatten om podiepiger vil ikke rigtig dø. Heller ikke i Tour de France.
Brian Holm tændte godt op i den med en klumme i B.T., og det fik folk til at fare i flint. Mange mener, at podiepiger hører fortiden til og er kvindenedgørende, og emnet er efterhånden blevet en så varm kartoffel, at B.T. ikke kunne få lov til at tale med podiepigerne hos den grønne pointtrøje.
I videoen foroven kan du høre Laurence Galon fortælle, hvem der har været sjovest at kysse i år, og hvorfor hun elsker at være podiepige
Der var mere held hos den gule førertrøje, og når man spørger en af hovedpersonerne selv, orker hun næsten ikke at høre om, hvad andre kvinder mener om det job, hun udfører en måned hvert år.
»Jeg kan ikke svare på det spørgsmål. Jeg er nødt til bare at sige ‘ingen kommentarer’. Det er ikke irriterende for mig, hvad andre synes om det at være podiepige. Jeg er ligeglad,« siger Laurence Galon, der er en af de tre gule podiepiger, som rejser hele vejen rundt med Tour-feltet.
Her er der hver dag en opgave i startbyen og en i målbyen, og podiepigerne er i hvert fald ikke med for at slappe af.
»En normal dag for en podiepiger foregår sådan, at vi ankommer til Village om morgenen. Vi har ansvaret for alle de officielle gæster, og så uddeler vi aviser til alle journalisterne, der dækker Tour de France. Derefter tager vi til målbyen, hvor to af os piger går på podiet med dagens vinder, mens en pige tager til VIP-område og servicerer gæsterne,« siger Laurence Galon, der også kan fortælle, hvordan man kan få lov at blive en del af Tour de France og hvert år tage med det store cirkus rundt i Frankrig.
Det er slet ikke så kompliceret.
»Hvordan bliver man podiepige? Jeg sendte bare mit cv til LCL’s kontor, og så havde jeg et møde med chefen. Og det var det. Det var ikke svært. Og jeg tror ikke, det er sværere at blive en podiepige for den gule trøje, end det er at blive for den grønne trøje. Jeg sendte min ansøgning til alle sponsorer i Tour de France, så jeg er bare heldig.«