Vanvittig jubel, tårer og en følelse af enorm eufori.

Det beskriver nok meget godt det øjeblik, hele Deceuninck-Quick-Step-holdet gennemgik, da Kasper Asgreen satte alle til vægs og triumferede i søndagens Flandern Rundt.

For i en video, som det belgiske storhold har delt på de sociale medier, kan man nemlig se, hvordan holdets sportsdirektører, behandlere, mekanikere og ryttere jubler over danskerens fornemme præstation.

Videoen afslører blandt andet, hvordan holdbussen blev forvandlet til en kæmpe fest, mens sportsdirektørerne i holdets biler gik fuldstændig amok.

Kasper Asgreen slog Mathieu Van der Poel i spurten sidste år.
Kasper Asgreen slog Mathieu Van der Poel i spurten sidste år. Foto: STEPHANIE LECOCQ
Vis mere

Efterfølgende kan den opmærksomme cykelfan da også se, hvordan den franske stjerne Julian Alaphilippe omfavner 26-årige Kasper Asgreen ved holdbussen.

Faktisk var den danske sejr så overvældende for verdensmesteren, at han ikke kunne lade være med at fælde en lille tåre.

Det var dog ikke kun i de belgiske biler og busser, at Kasper Asgreens sejr fik taget til at lette.

I Danmark kunne de tre TV 2-kommentatorer Rolf Sørensen, Dennis Ritter og Chris Anker Sørensen da heller ikke andet end at gå jubel-amok i studiet, da den historiske præstation kom i hus.

Den historie kan du læse mere om HER.

I videoen øverst kan du se de vilde jubelscener, der udspillede sig søndag i Belgien.