»Han vinder, han vinder, han vinder!«

Hvis de ord – eller jubelbrøl om man vil – lyder bekendt blandt danske cykelfans, så forstår man det godt.

For ligesom ved Mads Pedersens historiske VM-triumf i 2019, kunne cykellegenden Rolf Sørensen heller ikke holde følelserne tilbage, da han søndag endnu en gang var vidne til en stor dansk triumf som tv-kommentator.

Det skete, da han sammen med sine TV 2-kollegaer Dennis Ritter og Chris Anker Sørensen kunne se 26-årige Kasper Asgreen sætte forhåndsfavoritten, Mathieu van der Poel, til vægs og dermed vinde det prestigefyldte cykelmonument Flandern Rundt.

Kasper Asgreen slog Mathieu Van der Poel i spurten sidste år.
Kasper Asgreen slog Mathieu Van der Poel i spurten sidste år. Foto: STEPHANIE LECOCQ
Vis mere

Noget, der fik de tre cykelkommentatorer til at gå amok i tv-studiet og bryde ud i stor jubel. Du kan se klippet, hvor de tre kommentatorer går jubel-amok, nederst i artiklen.

»Der er ingen grænser for den mands evner. Kasper Asgreen fra Kolding. Hold da op!« lød det blandt andet fra Dennis Ritter, da stemningen i tv-studiet var faldet lidt til ro.

Den danske Deceuninck-Quick-Step-rytter vandt søndag karrierens største sejr, da han som den første dansker siden 1997 vandt det belgiske endagsløb. Dengang var det i øvrigt Rolf Sørensen, der stod øverst på podiet.

Søndagens resultat har da også efterfølgende givet genlyd i hele cykelverdenen, hvor Kasper Asgreen har ryddet forsiderne verden over. Den historie kan du læse mere om HER.