Skilsmisse, stor sorg og terapi for alkoholproblemer har præget Rolf Sørensens 2020.

Men nu har den nuværende tv-kommentator og tidligere cykelstjerne formentlig lidt at lune sig over, da han og ekskonen Susannes villa er blevet solgt.

Det bekræfter ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen, der står bag salget af boligen. Dog oplyses det ikke, hvornår eller hvor meget ejendommen blev solgt for.

Parret købte villaen på knap 400 kvadratmeter beliggende på Sandbjergvej 79 i Vedbæk i 2007. Du kan se billeder af den imponerende villa her.

Det er ejendomsmægleren Jesper Nielsen, der blandt andet er kendt fra 'Hammerslag', som står bag salget af Sørensen-parrets villa.
Det er ejendomsmægleren Jesper Nielsen, der blandt andet er kendt fra 'Hammerslag', som står bag salget af Sørensen-parrets villa. Foto: Privatfoto
Vis mere

Ifølge Her & Nu købte parret boligen for 12.500.000 kroner. Villaen blev sat til salg med en udbudspris på 12.750.000 kroner i starten af november, men den var rettet til 'blot' 12 millioner sidst på måneden.

Rolf og Susanne Sørensen, der har været sammen siden 1992 og har tre børn, annoncerede deres skilsmisse i oktober.

»Vi har været sammen i mange år og har levet et meget intenst, lykkeligt og stærkt ægteskab, men selvfølgelig også oplevet både op- og nedture som mange andre ægteskaber.«

»Vi har vores utroligt skønne børn, som vi begge elsker højt, men vi er kommet til et punkt, hvor min familie ikke længere kan leve med mine alkoholproblemer. Derfor skal vi skilles.«

Gallapremiere i Imperial på operafilmen "Juan" af spillefilmsdebutanten, operachef Kasper Holten. Mange kendte valgte at bruge lørdag aften på filmen, som får officiel premiere torsdag d. 7 april. Hovedgæsten var Kronprins Frederik. her ses Rolf og Susanne Sørensen.
Gallapremiere i Imperial på operafilmen "Juan" af spillefilmsdebutanten, operachef Kasper Holten. Mange kendte valgte at bruge lørdag aften på filmen, som får officiel premiere torsdag d. 7 april. Hovedgæsten var Kronprins Frederik. her ses Rolf og Susanne Sørensen. Foto: Morten Germund
Vis mere

»Vi har været et godt 'team', men jeg har til tider nydt alkohol i min fritid i et omfang, hvor det ikke bare er nydelse. Det har slidt hårdt på min familie, og det kan jeg ikke længere byde dem,« sagde Rolf Sørensen dengang.

I samme ombæring annoncerede han, at han startede et længere terapiforløb for at kunne kontrollere sit forhold til alkohol.

Kort efter, i november, mistede han sin far. Jens Sørensen blev 79 år.