VM i cykling i Schweiz, der skulle være afviklet i slutningen af september, er blevet aflyst som følge af den nuværende corona-situation. UCI arbejder på alternativ løsning.

Det oplyser de schweiziske arrangører i en pressemeddelelse.

VM skulle være fundet sted 20. september til 27. september, men det er man nu nødsaget til at aflyse, da forsamlingsforbuddet i Schweiz ikke er blevet hævet som ventet. Og det tager man konsekvensen af.

»Det ville have været højdepunktet i schweiziske cykelår, men med epidemien in mente er de ansvarlige parter efterladt uden andet valg,« siger co-præsident Patrick Hunger i det schweisiske cykelforbund i pressemeddelsen.

I Schweiz er det først tilladt at afholde arrangementer med over 1000 mennesker efter 31. september, og det forhindrer verdensmesterskabet at blive afviklet.

VM skulle være kørt i Aigle-Martigny.

Men det internationale cykelforbund, UCI, oplyser, at man arbejder på højtryk for at finde en alternativ løsning.

»Med VMs store, sportslige betydning for cykling vil UCI gerne gøre klart, at der vil blive arbejdet på at finde en alternativ løsning for at sikre sig af 2020-udgaven kan finde sted. Prioriteten er, at det foregår i Europa og på de samme datoer,« lyder det.

UCI oplyser, at man vil informere om en ny beslutning senest 1. september. Nu vil man lede efter en ny værtsby, der kan give samme udforringer som den oprindelige rute i Schweiz. Man arbejder med en model, hvor dele af løbene muligvis kan blive aflyst, hvis det er krævet for at få VM afviklet.