Det er knap 13 år siden, det skete, men Jacob Bergsma vågner med egne ord stadig hver morgen og spørger sig selv, hvad han gjorde galt.

»Jeg forstår stadig ikke, hvorfor jeg blev ofret efter det Tour de France,« siger han.

Over for Jyllands-Posten fortæller hollænderen nu om den dag, der på mange måder ændrede hans liv: 26. juli 2007.

Jacob Bergsma var dengang pressechef hos Rabobank, og alene af den grund havde han et mere end almindeligt travlt Tour de France, som var i fuld gang på det tidspunkt. Kaptajnen var danske Michael Rasmussen, der for hver dag, der gik, mere og mere lignede en samlet vinder.

Michael Rasmussen vandt 16. etape på toppen af Col d'Aubisque, men senere samme dag hev Rabobank ham ud af Tour de France.
Michael Rasmussen vandt 16. etape på toppen af Col d'Aubisque, men senere samme dag hev Rabobank ham ud af Tour de France. Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

Sideløbende var det dog langtfra et triumftog, for cykelrytteren med tilnavnet 'Kyllingen' blev sideløbende konstant konfronteret med massive dopingmistanker. Ikke mindst efter at den tidligere cykelrytter Davide Cassani i rollen som kommentator på italiensk tv fortalte, at han havde set Michael Rasmussen træne i Italien i juni, hvor danskeren ifølge de såkaldte 'whereabouts' burde have opholdt sig i Mexico.

Lige præcis 26. juli kulminerede alt det gode og det onde så.

Her blev 16. etape kørt til toppen af Col d'Aubisque, hvor Michael Rasmussen vandt kongeetapen iført den gule trøje og kørte sig yderligere i spidsen for etapeløbet.

Kort før midnat ændrede alt sig. Danskeren blev af sit eget holdt trukket ud af løbet med øjeblikkelig virkning. Rabobank sagde stop, fordi der var så stor usikkerhed om, hvor Michael Rasmussen reelt havde befundet sig i optakten til Tour de France.

Jacob Bergsma i centrum, da han skulle fortælle om eksklusionen af Michael Ramussen 26. juli.
Jacob Bergsma i centrum, da han skulle fortælle om eksklusionen af Michael Ramussen 26. juli. Foto: ERIC LALMAND
Vis mere

Det blev Jacob Bergsma, der måtte indtage en uventet hovedrolle, da han skulle stå frem foran verdenspressen og redegøre for hele situationen. I den følgende tid var han også en del af oprydningsarbejdet.

Og så blev den hollandske pressechef fyret.

Af den grund fik Jacob Bergsma et helt anderledes syn på den sport, der ellers var omdrejningspunktet for en stor del af hans liv.

»Jeg har ikke været til et cykelløb siden da. Det er alt for smertefuldt,« fortæller han til Jyllands-Posten:

Jacob Bergsma er centrum.
Jacob Bergsma er centrum. Foto: ERIC LALMAND
Vis mere

»Inden da havde jeg været til Tour de France ni år i træk, først som reporter og siden som pressechef for Rabobank i fire år. Jeg elskede det, men da jeg blev fyret, ødelagde det mit forhold til sporten.«

Michael Rasmussen endte med at få to års karantæne i kølvandet på Tour-skandalen. I stedet blev Tour de France i 2007 i øvrigt vundet af Alberto Contador – der slev senere blev taget for doping og derfor fik frataget Tour-sejren i 2010.