Et verdensmesterskab går sjældent ubemærket hen.

Det samme har været tilfældet for danske Mads Pedersen, der i 2019 kom på manges læber ved at vinde VM i landevejscykling.

Noget, der efterfølgende har skabt et større fokus og derved pres på den danske verdensmester. Særligt i medierne, fortæller Mads Pedersen i et interview med Cyclingtips.

»I medierne er jeg udsat for en masse pres, og folk forstår ikke altid, at bare fordi du er verdensmester, så betyder det ikke, du er lederen. Det (VM-guldet, red.) betyder ikke, jeg er en bedre cykelrytter,« siger han i interviewet.

Mads Pedersen i øjeblikket efter, VM-guldet kom i hus.
Mads Pedersen i øjeblikket efter, VM-guldet kom i hus. Foto: VICKIE FLORES
Vis mere

Ved Tour Down Under, som netop er blevet kørt i Australien, vandt Pedersens holdkammerat, Richie Porte, løbet.

Blandt andet ved hjælp af Mads Pedersen, der fungerede som hjælperytter. Og denne rolle er Mads Pedersen fortsat indstillet på at have. Trods sit VM-guld.

»Jeg skal fortsat arbejde, og dette løb var for Richie (Porte, red.), så jeg samler flasker for ham.

Hjælpen og støtten er da heller ikke noget, som Richie Porte har overset.

Mads Pedersen skriver autografer. Overborgmester Frank Jensen ønsker verdensmester i linjeløb, cykelrytter Mads Pedersen, tillykke med VM guldet på Københavns Rådhus onsdag den 2. oktober 2019. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2019)
Mads Pedersen skriver autografer. Overborgmester Frank Jensen ønsker verdensmester i linjeløb, cykelrytter Mads Pedersen, tillykke med VM guldet på Københavns Rådhus onsdag den 2. oktober 2019. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2019) Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Således sendte han en stor tak. Ikke kun til Mads Pedersen, men til hele holdet.

'Folk er hurtige til at udpege Mads Pedersen som min støtte, fordi han er verdensmester, men alle mine andre holdkammerater var også fantastiske', siger Richie Porte i en pressemeddelelse fra Trek.

Mads Pedersens 2019 har i sandhed også været fantastisk for den blot 24-årige rytter.

Udover VM-guldet vandt Mads Pedersen også titlen som 'Årets Sportsnavn' ved det årlige sportsgalla tidligere i januar.