Hvis ikke Lance Armstrong var blevet tvunget til at indrømme de mange løgne om doping, så var han fortsat med at lyve, afslører han.

Lyv, lyv og lyv. Sådan tænkte den tidligere syvdobbelte vinder af Tour de France, Lance Armstrong. Men en kæmpe undersøgelse omkring et dopingmisbrug fra hans side lagde til sidst så meget pres på ham, at han blev nødt til at stå frem og indrømme løgnen. Og var det ikke sket, havde han stadig løjet den dag i dag.

- Når du først har sagt 'nej', så er du nødt til at blive ved med at sige 'nej'. Hvis ikke alt det her med undersøgelsen var sket, så ville jeg nok stadig sige 'nej' med den samme overbevisende stemme som før. Men det er ovre nu, siger Lance Armstrong i et interview med CNN.

Læs også: Bog afslører Lance Armstrong i tidlig brug af doping

Den i dag 42-årige Armstrong er efter sine indrømmelser blevet idømt livslang karantæne fra sportens verden. Han forklarer, at han ikke engang ville have indrømmet sine løgne for sine fem børns skyld.

- Det er en snak, jeg vil tage med mine børn. Men der var mange ting i min løgn, ikke kun at jeg sagde 'nej'. Jeg kunne ikke ændre hele historien, siger han.

Samtidig gjorde han det klart, at han planlægger at skrive en ny bog, hvor der ikke skal være nogen løgne i, men kun den rene sandhed.

- Jeg er nødt til at skrive en bog, og den skal være rimelig rå. Den skal være ret intens og gennemsigtig. Det skal være den rigtige bog, den rigtige tone, og der skal ikke være noget bullshit, siger den tidligere cykelrytter.

Se Lance Armstrongs dopingindrømmelse: