Lance Armstrong begyndte at dope sig langt tidligere, end han tidligere har indrømmet.
»Som 21-årig. I min første professionelle sæson. Det var kortison,« fortæller han.
Sådan fortæller den i dag 48-årige udstødte ekscykelrytter i kommende dokumentar, 'Lance', hos det amerikanske tv-selskab ESPN.
Lance Armstrong-historien er ellers velkendt, men vi tager lige den hurtige version: Amerikaneren dominerede Tour de France fra 1999-2005 og vandt løbet syv gange på stribe. Han mistede alle sine Tour-sejre i 2012, da dopingomfang kom frem. Han fik livstidskarantæne og blev frataget alle sejre fra 1998 og frem. I 2013 stod han så for første gang frem og indrømmede sit snyderi i en interview med Oprah Winfrey.
Men han fortalte åbenbart ikke alt.
For i 'Lance' fortæller Lance Armstrong altså nu for første gang, at dopingen allerede begyndte i 1992, da han blev han professionel hos Motorola-teamet.
Det vil sige, at han allerede tog forbudte stoffer, da han blev verdensmester i 1993 - en titel, han stadig er i besiddelse af.
Og han var allerede begyndt at dope sig, inden han fik konstateret testikelkræft i 1996, hvilket blev begyndelsen til hans store transformation til etapecykelrytter.
I det nye program bliver Lance Armstrong direkte spurgt, om han fik kræft på grund af doping.
»Jeg kender ikke svaret på det, men jeg vil helt sikkert ikke sige nej,« lyder svaret, og han spørger selv:
»Jeg kan sige, at den eneste gang i mit liv, jeg tog væksthormon, var i i 1996-sæsonen. Så i mit hoved, hvis der skal gro noget godt i kroppen, hormoner eller celler, så virker det. Men ville det ikke være logisk, hvis det også ville få noget dårligt derinde i kroppen til at gro?«
I forbindelse med de notorisk Tour-sejre i de efterfølgende år var dopingmisbruget dog i et meget større omgang end i de indledende professionelle år. Eksekveret af den berygtede dopinglæge Michele Ferrari.
»Epo var på et helt andet niveau. Præstationsudbyttet var så stort. Sporten gik fra lav-oktan-doping til den her høj-oktan raket-brændstof. Det var den beslutning, vi måtte tage,« lyder det fra amerikaneren i 'Lance'.
Resten er - en slags - sportshistorie.
