Der findes ikke mange cykelstjerner på kloden, der ville give en grand tour-sejr væk.

Men Jonas Vingegaard er en af dem.

På trods af en flyvende form de sidste ti dage i Vueltaen sidste år, der blandt andet kastede to episke etapesejre af sig, ofrede den dobbelte Tour-vinder sig for holdkammeraten – den überloyale løjtnant Sepp Kuss – der endte med at vinde løbet.

Og han har kæmpe ros til sin danske holdkammerat, der ved at tilsidesætte sine egne ambitioner i det samlede klassement, gjorde noget, man sjældent ser i cykelsporten: Lader sin hjælperytter tage en storslået sejr.

Jonas Vingegaard (tv.), Sepp Kuss (i midten) og Primoz Roglic sørgede for et rent Jumbo-Visma-podie i dette års Vuelta. Men undervejs var alt næppe fryd og gammen.
Jonas Vingegaard (tv.), Sepp Kuss (i midten) og Primoz Roglic sørgede for et rent Jumbo-Visma-podie i dette års Vuelta. Men undervejs var alt næppe fryd og gammen. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det er ikke nemt at være en af verdens bedste ryttere, og så lade sig selv falde et niveau ned og hjælpe en anden med at køre sin chance. Det er meget unikt. Jeg følte en masse tillid fra ham,« siger Sepp Kuss, der selv plejer at være i hjælperens rolle, til B.T.

Men ved Vueltaen var alt anderledes.

Sepp Kuss kørte sig tidligt i den røde trøje i et udbrud, og så blev det pludselig ham, der blev serviceret af Jonas Vingegaard – og ikke omvendt.

»I hele løbet var det noget helt anderledes for mig,« forklarer Sepp Kuss.

»Jeg vidste ikke præcis, hvordan jeg skulle opføre mig i de situationer, eller hvordan jeg skulle være kaptajn, for det er ikke noget, jeg har prøvet før. Jeg forsøgte at gøre det simple og ikke bede om for meget. Hverken fra mig selv eller nogen andre.«

Alligevel skyllede et jordskred af uroligheder ind over Jumbo-Visma-holdet, der maste konkurrencen så meget, at holdets tre stjerner – Primoz Roglic, Jonas Vingegaard og Sepp Kuss – skulle køre om sejren.

Først i Vueltaens sidste dage blev strategien afstemt, så alle arbejdede for Sepp Kuss.

Særligt en etape – med mål på Angliru – udstillede dramaet på de interne linjer.

Her endte de tre Jumbo-ryttere alene i front. Primoz Roglic endte med at angribe sin egen kaptajn, inden Jonas Vingegaard satte efter sloveneren – dog uden at tage nogen føringer.

Sepp Kuss kunne til gengæld ikke følge med. Og Jonas Vingegaard så mildest talt utilfreds og indebrændt ud, da han gav interview kort efter målstregen.

På Vueltaens sidste dage kom det frem, at danskeren altid havde haft ønsket om at køre for amerikaneren – modsat Primoz Roglic.

»Jonas var en meget vigtig støtte,« siger Sepp Kuss om den interne magtkamp, der udspillede sig på storholdet. Og så kommer han med en vild erkendelse.

Få måneder forinden hjalp Sepp Kuss Vingegaard til endnu en Tour de France-sejr.
Få måneder forinden hjalp Sepp Kuss Vingegaard til endnu en Tour de France-sejr. Foto: Daniel Cole/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg havde altid følelsen af, at han virkelig havde tillid til mig. Det, han fortalte mig i løbene, og de råd, han gav mig. Jeg havde altid følelsen af, at han virkelig troede på mig. Måske endda mere, end jeg selv gjorde.«

Det rørte manden fra Colorado.

»Det var virkelig dejligt. Jeg har også været i stand til at hjælpe ham i en masse nøglemomenter og være stærk (Kuss har hjulpet Vingegaard til begge sine Tour-sejre, red.), men jeg ved også, hvor god en rytter, han er,« erkender Kuss.

»Han vandt jo Touren få uger forinden. Når jeg tænkte på hans niveau, og han så fortalte mig, at jeg også fortjente den form for status var det virkelig, virkelig motiverende.«

Cykelverdenen var ved at gå ud af sit gode skind, da de afgørende kilometer på Angliru-etapen blev afgjort.

På det tidspunkt var der fire etaper tilbage af Vueltaen – og på trods af stordominansen var ingen på holdet tilfredse med holdets kørsel.

»Efter den etape var der ingen, der vidste, hvad de skulle føle om etapen,« siger Sepp Kuss, der kom i mål 19 sekunder efter Roglic og Vingegaard.

»Hverken Primoz, Jonas eller jeg vidste, hvad vi skulle tænke om etapen, for alt skete så hurtigt og på en særlig måde. Man kan ikke bare gå tilbage og rette det. Men jeg var bare glad for at have den røde trøje efter etapen. Og jeg forsøgte ikke at tænke for meget på det, der skete.«

Efterfølgende var det tid til at sætte sig i den cykelsportens skriftesaddel internt hos Jumbo-Visma, inden der blev udstukket en klar strategi: Nu kører vi for Sepp Kuss.

»Jeg tror, at det var vigtigt, at alle satte sig sammen og diskuterede det hele efterfølgende. På den måde var det alt sammen vand under broen, og så kunne vi komme videre og fokusere på resten af løbet, for der var mange vigtige etaper tilbage.«

Jonas Vingegaard endte på Vueltaens andenplads, 17 sekunder efter Sepp Kuss. Primoz Roglic blev nummer tre over et minut efter amerikaneren.

Få uger senere forlod han holdet.